LA: Sæt boligmarkedet frit

Af Ole Birk Olesen (LA)
Boligordfører

Målet med al boligpolitik bør være at normalisere boligmarkedet. Også på boligmarkedet bør sælgere og købere kunne finde hinanden gennem frivillige aftaler om pris og betingelser for handlen, ligesom de kan det på næsten alle andre markeder i Danmark. Vi er tilhængere af markedsøkonomi i dette land, fordi vi alle sammen (på nær Enhedslistens politikere og medlemmer) ved, at markedsøkonomi er bedre end planøkonomi.

Boligmarkedet er ingen undtagelse for den regel, at markedsøkonomi er planøkonomi overlegent. Den planøkonomiske boligpolitik, som føres i Danmark, har resulteret i mangel på private udlejningsboliger i de større danske byers bymidter.

Her er boligmassen fra før 1992, og derfor er huslejen strengt reguleret, hvilket fører til, at mange udlejere i disse år sælger deres opgange, og at de overtages af beboerne som andelsboligforeninger. Mere end 4.000 private udlejningsboliger omdannes hvert år til andelsboliger. Om få år vil der være tæt på nul privat boligudlejning i København K, V, Ø, S og N.

Det er den strenge huslejeregulerings skyld, at vi på den måde får færre udlejningsboliger i bymidterne, og at man fremover derfor enten skal købe en ejer- eller andelsbolig eller flytte i offentligt støttet almennyttigt boligbyggeri, hvis man gerne vil bo i centrum af København. Huslejereguleringen gør det uattraktivt at være boligudlejer, og derfor forsvinder udlejerne fra markedet.

Udbud skal tilpasses efterspørgsel
Men mange mennesker, som gerne vil bo i bymidten, har af gode grunde ikke lyst til at købe egen ejer- eller andelsbolig. Det er alle de mennesker, som ikke er sikre på, at de vil blive boende det samme sted i mange år fremover.

Når det politiske system tvinger huslejen ned på et niveau, hvor færre har lyst til at udleje, men flere har lyst til at leje, så opstår der boligmangel.

Ole Birk Olesen (LA)
Boligordfører

De har ingen interesse i at påtage sig de høje engangsomkostninger, som er forbundet med at købe sin egen bolig, og de kan være nervøse for, at kortvarigt faldende priser vil give dem et tab, hvis de skal flytte igen inden for et par år. For dem er den private udlejningsbolig den bedste boligform – men en boligform, som det bliver sværere og sværere at komme i nærheden af.

Mange lejligheder, som allerede i dag er andels- eller ejerboliger, ville ellers fint kunne overgå til privat udlejning igen. Deres ejere flytter jo på et tidspunkt fra dem, men de færreste ejere har i den situation lyst til at prøve kræfter med at udleje deres bolig, fordi huslejereguleringen er så indgribende.

Vi har alle hørt historier om private, som har aftalt en bestemt husleje med en lejer, hvorefter de bliver slæbt i retten og tvinges til at udleje boligen til en langt lavere husleje, som ikke dækker omkostningerne, i alle de mange år fremover, som lejeren måtte ønske at bebo lejligheden. Så hellere sælge, tænker de derfor.

Udbuddet af boliger skal passe til efterspørgslen. Når det politiske system tvinger huslejen ned på et niveau, hvor færre har lyst til at udleje, men flere har lyst til at leje, så opstår der boligmangel. De boliger, som findes, går til dem med de gode netværk eller til dem, som er villige til at betale penge under bordet.

Et frit boligmarked skal derfor afløse den nuværende planøkonomi. Så hurtigt som muligt.