Bekendtgørelse om matrikulære arbejder og bekendtgørelse om udstykningskontrollen

Bekendtgørelserne skal træde i kraft den 1. juni 2018 og afløser den gældende bekendtgørelse  nr. 1676 af 20. december 2013 om matrikulære arbejder og den gældende bekendtgørelse nr. 1089 af 17. september 2010 om udstykningskontrollen.

 

Bekendtgørelse om matrikulære arbejder indeholder regler om, hvilke oplysninger der skal gives, og hvilken dokumentation der skal foreligge, når en matrikulær forandring ønskes foretaget. I reglerne er videre bestemt i hvilken form oplysningerne og dokumentationen skal gives.

 

Bekendtgørelse om udstykningskontrollen knytter sig til udstykningslovens § 20, stk. 1, og fastsætter regler om, hvilken dokumentation, der skal foreligge for, at visse matrikulære forandringer (udstykning, matrikulering, arealoverførsel og sammenlægning) og den tilsigtede arealanvendelse ikke medfører forhold i strid med anden lovgivning.

Myndighed: Geodatastyrelsen
Type: Bekendtgørelser
Høringsfrist: 15-03-2018
Status: Igang


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget