Syv boligeksperimenter skal skabe nybrud i dansk boligbyggeri

Statens Kunstfonds og Realdanias Boliglaboratorium har nu udvalgt de syv projekter, der bliver til konkrete boliger og bud på, hvordan vi skal bygge og bo i fremtidens Danmark. Projekterne er mangfoldige og byder på alt fra tagboliger på erhvervsbygninger til gårdkollektiver. Fælles for dem er et fokus på bæredygtighed og fællesskab. Andelsboliger med vertikale fællesrum, et gårdkollektiv i et nedlagt landbrug og en tæt landsby med blandede ejerformer midt i byen. Sådan lyder nogle af de konkrete bud på, hvordan fremtidens boliger kan se ud. Projekterne er blandt de i alt syv udvalgte, der i løbet af de kommende år bliver til virkelighed med støtte fra Statens Kunstfonds og Realdanias Boliglaboratorium. Projekterne repræsenterer et bredt udsnit af byggeriet og helt nye og forskellige boligeksperimenter. ”Vi glæder os virkelig til at sætte gang i boligprojekterne sammen med de syv endeligt udvalgte teams. Projekterne kommer med både yngre og etablerede tegnestuer, med forskellige tilgange og en stor variation i eksperimenterne. Og så har de alle en enorm energi og lyst til realisere nye bud på fremtidens boliger. Det skaber et fantastisk udgangspunkt for sammen at gentænke det danske boligbyggeri, så det bedre imødekommer de udfordringer vi står overfor med bl.a. klimaforandringer og behov for nye boformer,” siger Ellen Braae, udvalgsleder for Legat- og Projektstøtteudvalget for Arkitektur hos Statens Kunstfond. Et Boliglaboratorium for hele byggerietMed både almene boligorganisationer, kommuner, private bygherrer, selvbyggere og medskabelsesbyggerier præsenterer de syv udvalgte i Boliglaboratorium ikke kun forskellige boligprojekter, men også byggeriet bredt. I Realdania håber filantropidirektør Nina Kovsted Helk, at det kan være med til at skabe grundlag for, at projekterne kan tjene som reelle eksempler for fremtidens boligbyggeri i Danmark.   ”De syv udvalgte boligprojekter repræsenterer en enorm iderigdom, men også en […]


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget