Fremtidens hus skal varedeklareres

Pressemeddelelse Vi kender i dag vores fødevarers nøjagtige indhold og holdbarhed. Sådan skal det også være med byggematerialer i vores huse, lyder det fra Martha Lewis hos Henning Larsen Architects. I Brancheforeningen Danske Byggecentre, der arbejder på et materialepas, hvor producenter skal deklarere byggematerialers indhold, er de enige. Mandag den 7. september uddeler Brancheforeningen Danske Byggecentre Byggeriets Klima-, Energi-, Miljø- og Arbejdsmiljøpris på BLOX i København, der hylder de virksomheder, som viser vejen mod en mere bæredygtig fremtid inden for byggeriet. Men en bæredygtig fremtid handler ifølge Martha Lewis, seniorarkitekt og Head of Materials hos Henning Larsen Architects, ikke kun om miljø, klima og cirkulær økonomi. Både danskerne og byggebranchen skal blive mere bevidste om, hvad byggematerialerne egentlig består af. ”Når vi køber fødevarer og tøj kigger vi på, hvad det indeholder, hvor det er produceret, og hvor længe det holder. Det skal vi også tænke ind i byggeriet. Materialer med skadelige stoffer påvirker ikke kun miljø og klima – det kan også påvirke menneskers sundhed hele vejen igennem byggekæden fra produktion til nedrivning og genanvendelse,” siger Martha Lewis, som fortsætter: ”Vi skal derfor skabe transparens i forhold til, hvad vores byggematerialer består af. Det kan ske ved, at materialeproducenterne begynder at deklarere, hvad deres varer indeholder. Hermed får bygherre kendskab til de værdier – og mulige problemstoffer – der kan være en barriere i forhold til renovering og nedrivning. Vi sikrer samtidig, at materialer med skadelige stoffer ikke kommer til at recirkulere og bliver anvendt i nye produkter og materialer,” siger Martha Lewis. Nyt materialepas på vejBrancheforeningen Danske Byggecentre arbejder i øjeblikket sammen med Martha Lewis og en række andre vigtige aktører i byggebranchen om at finde løsninger til at implementere et materialepas i byggebranchen. Det nye materialepas vil være en frivillig ordning, hvor […]


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget