Den nye by på Køges Søndre Havn tager form

Over 550 lejligheder fordelt på ni byggerier er færdige på Søndre Havn, der er en del af Køge Kyst-projektet. Mange nye borgere er flyttet ind, og flere byggerier er på vej. Køge Kysts vision om en ny bydel præget af mangfoldighed i både arkitektur og boligudbud er i fuld gang med at blive til virkelighed. Hvide, grå, røde og sandfarvede facader. Fra tre til syv etager – med og uden altaner. En tagterrasse her, en port med et kunstværk der. Den arkitektoniske mangfoldighed er til at få øje på for den, der bevæger sig ud i Køges nye boligområde på Køge Søndre Havn, hvor ni karréer i dag står færdige, mens yderligere to er synligt på vej. Efter at byggekraner bare for få år siden var hovedindtrykket i den nye bydel, er der nemlig på kort tid sket en ændring, så det nu er færdige boliger, der dominerer. Den mangfoldige by“Vi har hele vejen igennem arbejdet for at skabe de bedste rammer om at bo på Søndre Havn. Det handler om et bredt udbud af boliger, med mange forskellige størrelser og udformninger – og hvor man kan vælge mellem at eje, bo til leje og indgå i fællesskaber. Og så er den gode, varierede arkitektur, nærhed til den gamle historiske bymidte og til natur og strand i høj grad med til at gøre byen til et rart sted at bo. Selvom vi ikke er færdige endnu, er der sammen med investorerne skabt et rigtig godt grundlag for den mangfoldige, bæredygtige by,” siger Køge Kysts projektdirektør Tove Skrumsager Frederiksen. Over 550 boliger er nu færdigbygget på Søndre Havn, og godt halvdelen er lejeboliger, mens resten er ejerlejligheder. Der er også liv i de nye boliger, for […]


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget