Konkurrencen på markedet for automatisk regningsbetaling kan styrkes

Pressemeddelelse Der er potentiale for at styrke konkurrencen om danskernes automatiske regningsbetalinger. Det konkluderer Konkurrencerådet i sin analyse ”Regningsbetaling – automatiske løsninger til betaling af regninger”. Analysen indeholder flere indsatsområder og anbefalinger, der kan styrke konkurrencen. Formand for Konkurrencerådet, Christian Schultz, siger:Stort set alle forbrugere i Danmark benytter automatiske regningsbetalinger, og markedet vokser. Hvis der var effektiv konkurrence, kunne alle få glæde af, at priserne bliver presset ned, og af at udbyderne får større incitament til at udvikle nye løsninger. Der er flere tegn på, at konkurrencen er relativt begrænset. Betalingsservice står for mere end 75 pct. af omsætningen inden for automatisk regningsbetaling, og løsningen udbydes af Nets i et samarbejde med bankerne, og ikke af banker i konkurrence med hinanden. Produktudbuddet er ikke helt så varieret, som det kunne være. Desuden har Nets og bankerne samlet set en relativ høj overskudsgrad ved Betalingsservice. Som konkurrencemyndighed vil vi styrke tilsynet med området og se nærmere på bankernes omkostninger til Betalingsservice. Desuden fremlægger vi nogle forslag, som kan forbedre konkurrencen, og som vi håber, at man vil gå videre med politisk. Konkurrencerådet vurderer, at konkurrencen om automatiske regningsbetalinger kunne være skarpere. Det fremgår af analysen ”Regningsbetaling – automatiske løsninger til betaling af regninger.” I Danmark findes tre kendte løsninger til automatisk regningsbetaling: Betalingsservice, automatisk kortbetaling og MobilePay Subscriptions. Betalingsservice er langt den største med en estimeret markedsandel på over 75 procent af omsætningen på de tre løsninger. Betalingsservice udbydes af Nets og vil fremadrettet blive udbudt af Mastercard. Både Nets og bankerne, der kan ses som underleverandører til Nets, har haft en relativ høj overskudsgrad fra Betalingsservice. Nets og bankerne har således haft et samlet overskud ved Betalingsservice, som har været væsentlig højere end den gennemsnitlige […]


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget