Mindeord for Bygningskultur Danmark
Pr. 1 august er Bygningskultur Danmark lukket og en række af aktiverne er overdraget til Historiske Huse. Bygningskultur Danmark blev skabt for at samle alle gode kræfter til at kæmpe for den byggede kulturarv. Det blev til 20 års virke med flere organisatoriske og økonomiske udfordringer, men også med en række gennembrud for den folkelige formidling af vores bygningskultur. Birthe Iuel skriver her om historien bag. Baggrund for Bygningskulturelt Råds etablering Før BYFOs etablering og forfald-pr-år fradragets vedtagelse i 1982, var der ingen hjælp til de private ejeres løbende vedligeholdelses- og forbedringsudgifter på de fredede bygninger. Det var derfor en stor bedrift af Henrik Haubroe og hans bror, at udtænke og få politisk lydhørhed for fradragets vedtagelse i 1982 med en skatteværdi på omkring 60%. I slutningen af 90erne var fradraget imidlertid allerede forringet. Efter at have ligget som et fradrag i den personlige indkomst, blev forfald-pr-år allerede i 1986 flyttet til et fradrag i kapitalindkomsten. Med skattereformen fra 1993 og pinsepakken i1998 blev skatteværdien af forfald-pr-år fradraget yderligere udhulet, efter fuld indfasning lå det nede på 32,4% i 2002. I BYFO anede vi ikke vores levende råd. Politikerne var hverken til at hugge eller stikke i. Det var som om, den byggede kulturarv allerede dengang havde tabt kampen om politikernes bevågenhed og helt sikkert pengene. Når vi kikkede ud over det bygningskulturelle landskab, var det ikke kun de fredede bygninger, der havde det svært. Generelt manglede de historiske bygninger og bymiljøer både de nationale og lokale politikeres bevågenhed. Når vi kørte gennem landet var indtrykket, at det stod galt til i landdistrikterne på grund af for få midler, hovedsageligt som resultat af strukturudviklingen, med afvandringen fra landdistrikterne til de større byer. I visse områder […]
