Danskerne køber hælervarer på nettet i stor stil

Danskerne køber årligt stjålne varer for 2 milliarder kroner, og hæleri foregår i stigende grad på nettet. Det viser en ny rapport. En landsdækkende kampagne fra Bo trygt skal nu gøre op med problemet. Danskerne skal se sig bedre for, når de shopper brugt på nettet. Hælermarkedet er en milliardforretning, og alene i 2019 købte omkring 250.000 danskere stjålne varer for cirka 2 milliarder kroner. Tidligere blev danskerne tilbudt hælervarer på barer og arbejdspladser, men nu sker det især på internettet, dokumenterer en omfattende undersøgelse af det danske hælermarked. En stor oplysningsindsats skal nu gøre op med hæleri, der er en væsentlig del af forklaringen på, at Danmark har titusindvis af indbrud i private hjem. ”Hvis du køber hælervarer, bestiller du i realiteten et indbrud og øger risikoen for, at du eller naboen får besøg af indbrudstyve. Danmark har tre gange flere indbrud i private hjem end fx Sverige og Tyskland, så der er god grund til at sætte ind. Hvis danskerne er mere opmærksomme, når de shopper brugt, bliver det vanskeligere for indbrudstyvene at afsætte de stjålne varer,” siger Britt Wendelboe, programchef for partnerskabet Bo trygt, som TrygFonden, Foreningen Realdania, Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd står bag. Bo trygt vil reducere antallet af indbrud og øge trygheden i Danmark – bl.a. ved at mindske efterspørgslen på stjålne varer. Internettet vokser som afsætningskanal Danskerne køber årligt omkring 600.000 stjålne varer; fx tøj, parfume, elektronik og designerlamper. En voksende del afsættes på internettet – især på køb- og salgsplatforme og de sociale medier. For blot fem år siden blev danskerne forholdsvis sjældent tilbudt hælervarer på internettet – kun i 35 procent af tilfældene. I 2019 var det vokset til 61 procent – næsten en fordobling, […]


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget