Imran Rashid til Ali Aminali: Vi voksne må beskytte vores børn og unge, når den kyniske techindustri ikke gør det

Skaderne fra TikTok

Når det er sagt, så forstår og respekterer jeg også din bekymring over, at debatten om skærmbrug til tider kan fremstå unuanceret, og jeg tager meget gerne ansvar for min del af de udtalelser, der burde have været mere præcise - eksempelvis det, som jeg fik sagt i Debatten 16. januar.

Det, jeg mente, var, at i Team for selvskade i børne- og ungdomspsykiatrien oplever de i stigende grad, at de unge oplyser, at de har fået idéen til selvskade fra et socialt medie som eksempelvis TikTok. Teamleder Lotte Rubæks vurdering er, at det er cirka halvdelen af de patienter, de møder, der er blevet inspireret til selvskade igennem et socialt medie.

Det var denne voldsomme tendens, jeg prøvede at formulere som modargument til et naivt udsagn i Debatten, hvor en debattør sammenlignede problemerne ved TikTok med de knubs og blå mærker, der kunne opstå, når børn slog sig på en legeplads.

Hvis en legeplads medførte, at 100 børn røg på Team for Selvskade med alt lige fra cutting, selvskade, selvmordsforsøg, med mere, så var den nok blevet lukket ned og gjort forbudt for længst.

Hvis en legeplads medførte, at 100 børn røg på Team for Selvskade med alt lige fra cutting, selvskade, selvmordsforsøg, med mere, så var den nok blevet lukket ned og gjort forbudt for længst.

Imran Rashid
Speciallæge og forfatter

Voksne må tage det ansvar, den kyniske techindustri ikke gør

Pointen var heller ikke at give TikTok eller andre lignende platforme skylden for alle børn og unges problemer, men mere at fremhæve, hvordan disse vanedannende designs kan forværre eksisterende udfordringer hos sårbare børn.

Det er vigtigt at forstå, at algoritmer på sociale medier målrettet eksponerer børn for indhold, der kan forværre deres mistrivsel – samt at det sker helt uden det produktansvar, der burde følge med, når man netop har børn og unge som målgruppe.

I forhold til Aminalis søn anerkender jeg helt og holdent, at teknologi kan være en vigtig støtte for børn med særlige behov, herunder autistiske børn. Som Ali selv nævner, kan skærme og digitale værktøjer være en kilde til læring, ro og glæde. Men det ændrer ikke på, at vi som samfund har en pligt til at sikre, at særligt disse børn ikke bliver udsat for skadelige mekanismer, der udnytter deres sårbarhed. 

Og selvom forældreansvaret er vigtigt, kan og må det ikke stå alene imod en kynisk tech-industri, der ikke skyer nogen midler for at skabe afhængighed. Vi kan og bør sikre trygge digitale rammer, hvor særligt de mest udsatte børn kan trives uden at blive eksponeret for afhængighedsskabende design og skadeligt indhold.

Sådan bør vi beskytte vores børn og unge

Mit borgerforslag adresserer netop disse udfordringer ved at foreslå konkrete tiltag for at beskytte børn og unge under 18 år mod skadelige digitale stimulanser. 

Forslaget indebærer flere punkter. For det første et forbud mod afhængighedsskabende algoritmer: Kommercielle platforme, der anvender personaliserede algoritmer til at fastholde børn og unge, bør forbydes eller kraftigt begrænses overfor mindreårige. Dette gælder især for platforme som TikTok, Instagram og Snapchat, som kan sidestilles med gamblingindustrien, fordi den benytter præcis de samme mekanismer. 

For det andet ønsker jeg at sikre sunde alternativer: Vi skal udvikle og tilbyde digitale løsninger, der fokuserer på læring, trivsel og fællesskab. Disse platforme skal være designet med respekt for børn og unges mentale sundhed – og ikke profit.

For det tredje skal techplatforme blive bedre til at håndhæve aldersgrænser: Vi bør ikke længere acceptere, at børn under aldersgrænsen på 13 eller 15 år får adgang til sociale medier. Skoler og forældre kan spille en vigtig rolle i at håndhæve disse regler og sikre et sikkert digitalt miljø, men der må kraftigere midler såsom aldersverificering til, hvor ansvaret lægges over på tech-platformene fremfor forældrene. I øvrigt ligesom man har foreslået det i Australien. 

Algoritmer på sociale medier eksponerer målrettet børn for indhold, der kan forværre deres mistrivsel. Det sker helt uden det produktansvar, der burde følge med.

Imran Rashid
Speciallæge og forfatter

Og for det fjerde skal der mere fokus på digital dannelse og oplysning: Børn, forældre og fagfolk omkring børn skal uddannes i at forstå og håndtere de risici, der er forbundet med sociale medier. Ved at give børn de rette værktøjer kan vi styrke deres evne til at navigere kritisk i en digital verden. Dog er det vigtigt at understrege, at denne digitale folkeoplysning aldrig kan stå alene.

Særligt når det gælder sårbare børn, som eksempelvis autistiske børn, må vi sørge for, at de har adgang til teknologi, der gavner deres udvikling, uden at udsætte dem for afhængighedsskabende mekanismer.

Der findes allerede mange digitale værktøjer og apps, der kan hjælpe med at styrke læring, kommunikation og sociale færdigheder for autistiske børn – og som ikke afhænger af kommercielle platformes algoritmer.

Vi skal holde techgiganter ansvarlige

Sluttelig er det vigtigt for mig at understrege, at debatten om børns skærmbrug for mig selvfølgelig ikke handler om at dæmonisere teknologi, men snarere om at skabe løsninger, der balancerer teknologiens potentiale med beskyttelsen af vores børns trivsel.

Vi må især holde techgiganterne ansvarlige for de skader, deres platforme kan forårsage, samtidig med at vi arbejder for at udvikle non-kommercielle kritiske sociale infrastrukturer, der fremmer fællesskab, læring og sundhed.

Jeg håber, at vi på alle niveauer i samfundet kan fortsætte denne samtale med fokus på vores alles fælles mål: nemlig at beskytte børn og unge mod skadelige digitale miljøer og sikre, at de får adgang til teknologi, der styrker deres udvikling og trivsel – uanset deres baggrund eller særlige behov.