Juraeksperter i hård kritik: Regeringen var advaret – men barnets lov er fuld af fejl

Loven hænger nøje sammen med en lang række regler i anden lovgivning, blandt andet reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, forældreansvarsloven, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, adoptionsloven og den almindelige forvaltningsret.

Med barnets lov har det været en væsentlig pointe at tillægge børn og unge flere rettigheder, at afbureaukratisere, at ophøre med stigmatiserende sprogbrug og at implementere et tidssvarende børnesyn.

Tvivl om hvad der gælder 

Der har til gengæld ikke været fokus på at få lovgivningens nye og gamle begreber samtænkt, herunder at få dem til at spille sammen med den almindelige forvaltningsrets begreber, familieretten og ungekriminalitetslovgivningen – og det giver anledning til helt unødvendige problemer i praksis, ganske enkelt fordi der er skabt en betydelig tvivl om, hvad der gælder.

Selvom ministeriets bemærkninger til barnets lov er omfattende, er de fulde af fejl, gentagelser og til tider uforståelige sætninger. 

Trine Schultz, Hanne Hartoft og Anne Mørk
Hhv. Professor og lektorer, Juridisk Institut, Aalborg Universitet

Barnets lov er en ny lov, men langt de fleste af lovens bestemmelser er videreført fra serviceloven, og det manglende fokus på at få de videreførte bestemmelser til at fungere i samspil med de nye initiativer i barnets lov skaber en øget kompleksitet og visse steder en uklar retsstilling.

Dette gælder for eksempel i forhold til de såkaldte "anmodnings-rettigheder", barnets rettigheder som part og konsekvensen af at anmode om en "second opinion".

Videreførelsen af servicelovens regler – med en række nye bestemmelser klistret på – betyder, at loven mangler sammenhæng.

Lovbemærkninger fulde af fejl

Når et lovforslag er gennemarbejdet, indeholder lovbemærkningerne væsentlige bidrag til lovens fortolkning, men selvom ministeriets bemærkninger til barnets lov er omfattende, er de fulde af fejl, gentagelser og til tider uforståelige sætninger, og bemærkningerne bidrager ikke tilstrækkeligt med reelle informationer om, hvad ministeriet har tænkt er meningen med loven.

Det gør, at loven er svær at fortolke. Det giver anledning til tvivl om, hvordan loven skal anvendes i praksis.

Det er ærgerligt og urimeligt, både over for dem som skal arbejde efter loven, og over for dem der skal have hjælp efter loven.

Ikke tænkt ind i større sammenhæng 

De mange problemer i barnets lov kan føres tilbage til den lovgivningsproces, der har ledt op til vedtagelsen af loven.

Lovkvaliteten er klart forringet, som følge af den manglende opmærksomhed på de juridiske konsekvenser der følger, når lovbestemmelser ikke er tænkt ind i en større sammenhæng med almindelige juridiske principper, begreber og forståelser.

Ministeriet og politikerne ønsker at sikre børnene flere rettigheder, men er tydeligvis ikke klar over, hvilke rettigheder børnene allerede har, og hvad de konkret indebærer – og de forholder sig derfor ikke til de juridiske problemstillinger, der i forvejen er knyttet til reglerne på området og den grundlæggende forståelse af børn som rettighedshavere.

Det er efter vores opfattelse problematisk, at den juridiske forskning er fravalgt i starten af processen.

Trine Schultz, Hanne Hartoft og Anne Mørk
Hhv. Professor og lektorer, Juridisk Institut, Aalborg Universitet

Der opstår en naturlig frustration, når vi som forskere i jura i årevis har påpeget uhensigtsmæssigheder, snitfladeproblematikker og en ekstrem kompleksitet i lovgivningen, men uden at dette arbejde på nogen måde synes at have fået en plads i lovgivningsprocessen – på trods af at vi har rakt ud.

Urimelig kort høringsfrist 

Da lovforslaget og følgelovgivningen kom i offentlig høring, var der kun cirka 20 arbejdsdage til at komme med høringssvar til et materiale med et omfang på knap 1000 sider.

Dette var en urimeligt kort høringsfrist, som også blev problematiseret i flere høringssvar, og som har haft betydning for hvorvidt det overhovedet var muligt reelt at kunne forholde sig til alle elementerne i lovforslagene.

Det er efter vores opfattelse problematisk, at den juridiske forskning er fravalgt i starten af processen.

Vi forestiller os, at bekymringen har været, at jurister komplicerer alting – men barnets lov havde været en oplagt mulighed for at nedsætte en kommission, der kunne udarbejde en grundig betænkning, som sikrede overensstemmelse mellem formål, begreber, rettigheder og pligter.

Denne tradition har man stadig i Sverige og Norge, og det kunne have bidraget til, at loven både var til at arbejde med for alle de ikke-jurister, der til daglig beskæftiger sig med den, og rent faktisk sikrede de særligt sårbare borgere de rettigheder og den støtte, som lovgiver ønsker.

Nedsæt en børneretskommission

Det er aldrig for sent at komme tilbage på sporet.

Overordnet er der på tværs af politiske partier et ønske om, at sagsbehandlingen på børneområdet bliver hensigtsmæssig og effektiv – eller kort sagt får mere kvalitet.

Grundlaget for dette er kvalitet i lovgivningen.

Derfor skal der herfra lyde en klar opfordring til at nedsætte en børneretskommission eller et ekspertudvalg med bred faglighed, som til gavn for børne- og ungerådgiverne, børnene og deres forældre kan afklare områdets begreber, i sammenhæng med hvad der i øvrigt gælder.

Dette ville være et væsentligt bidrag til at styrke retssikkerheden.