
10. januar meddelte Pernille Vermund, at hun ikke agtede at genopstille til Folketinget, og at hun ville forlade posten som formand for Nye Borgerlige.
Blot to måneder senere er situationen en anden, da arvtageren til formandsposten, Lars Boje Mathiesen, i sidste uge blev ekskluderet fra partiet på baggrund af dramatiske uoverensstemmelser med partiets hovedbestyrelse.
Pernille Vermund trækker nu i land og vil ikke alene vende tilbage til partiet som formand, hun vil også være at finde på stemmesedlen ved næste folketingsvalg.
Det udtaler hun til TV 2 mandag.
"Jeg træder ikke ind igen for at være karrierepolitiker, men når pligten kalder, så træder man til. Sådan er jeg opdraget, og det er det, jeg gør nu," forklarer Pernille Vermund.
Lars Boje Mathiesen har anklaget hovedbestyrelsen for karaktermord, mens hovedbestyrelsen mener, at Boje Mathiesen har afpresset partiet for at opnå personlig økonomisk gevinst.
Pernille Vermund støtter hovedbestyrelsen i beslutningen og skriver i et brev til partiets medlemmer, at Lars Boje ikke kunne "passe på partiet – tværtimod".
Indsigt
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet






























