Lars Bojes dramatiske afsked kan blive enden for Nye Borgerlige: "Der er tale om et parti i fuldstændig opløsning"
Pernille Vermund er ikke længere et frisk pust i dansk politik, og derfor får hun svært ved at samle stumperne. Sådan lyder vurderingen fra Altingets politiske kommentator, efter Nye Borgerliges hovedbestyrelse torsdag aften ekskluderede og fyrede Lars Boje Mathiesen som formand.
Malte Bruhn
JournalistSelv hvis Pernille Vermund ender med at vende tilbage som formand, er der en overhængende risiko for, at Nye Borgerliges dage er talte.
Sådan lyder det fra Altinget politiske kommentator, Erik Holstein, efter det sent torsdag kom frem, at Lars Boje Mathiesen er blevet ekskluderet fra partiet og fyret som formand på grund af en strid om løn.
"Der er tale om et parti i fuldstændig opløsning," siger Erik Holstein og fortsætter:
"Hvis partiet var i livsfare før, så er dette sandsynligvis den endegyldige dødsdom. Det her får Nye Borgerlige meget svært ved at overleve, når man i forvejen ligger tæt på spærregrænsen. Når et parti først har fået fiasko-stemplet, er det rigtig svært at gøre noget. Hvis du sidder ved et middagsselskab og siger, du stemmer på Nye Borgerlige, så vil der jo komme et latterbrøl, fordi det hele fremstår så grotesk. Vælgerne orker ikke historier som de her," siger han.
Lars Boje Mathiesen nåede at være formand for partiet i lidt over en måned. Fredag formiddag spillede Pernille Vermund, der ellers stoppede på posten i begyndelse af februar, sig selv på banen som hans afløser.
"Jeg er klar til at bære faklen videre, hvis I medlemmer ønsker det," skriver hun i en pressemeddelelse.
Men selv hvis Pernille Vermund, der stiftede partiet i 2015, tager en tørn mere, vil det næppe være nok til at redde foretagendet, mener Erik Holstein.
Det skyldes, at hun med sin afsked i januar sendte et signal om, at noget af hendes gejst var forsvundet.
"Selv hvis Pernille Vermund tager over og giver lidt livsforlængende behandling, så tror jeg faktisk ikke, det vil være nok. Det vil ikke være den oprindelige Vermund, der i sin tid kom som et friskt pust. Da hun stoppede, var det jo også et udtryk for, at hun havde mistet gejsten. Hun var skuffet over valget, og hun havde håbet på et blåt flertal og måske endda en ministerpost."
"Hvis hun skal tage over nu, efter hun egentlig var stemplet ud, så kommer det til at virke halvhjertet," fortsætter Erik Holstein.
Karaktermord
Det er Nye Borgerliges egen hovedbestyrelse, der har taget beslutningen om at sige farvel og tak til Lars Boje Mathiesen, der blev valgt til Pernille Vermunds efterfølger i starten af februar.
I en mail til partiets medlemmer forklarer hovedbestyrelsen, at den nu fyrede og ekskluderede politiske leder krævede at få udbetalt store beløb fra partikassen, og at han truede med at trække sig, hvis hans "abnorme krav" ikke blev indfriet.
"Lars Boje Mathiesen har helt uhørt henvendt sig med et krav om at få overført cirka 350.000 kroner, der står på en intern underkonto i partiet, til sin egen private konto til en personlig brandingkampagne", skriver organisatorisk næstformand Jesper Hammer i mailen.
I et langt opslag på Facebook skriver Lars Boje Mathiesen, at han er blevet udsat for et "karaktermord."
"Ja, det er bare så beskidt tingene er i politik. Det har jeg meget lidt respekt for. De ved, lige så godt som jeg, hvad uenigheden handlede om. Og det, som de forsøger at hænge mig ud på, er direkte pinligt og usandt og viser blot, hvor desperate de er for at vælgerne og medlemmerne ikke får sandheden. Men som jeg altid siger… husk fakta er din ven," skriver han blandt andet.
Overfor BT afviser han tillige, at han har truet med at stoppe som formand.
"Nej, jeg har ikke truet med at stoppe. Hvis de siger det i hovedbestyrelsen, så må de gerne fremlægge dokumentation for det," siger han.
En kantet person
Lars Boje Mathiesens exit er kulminationen på en periode med voldsom uro i Nye Borgerlige.
Kort efter valget i november forlod Mette Thiesen partiet i kølvandet på en voldsepisode ved partiets valgfest, hvor hendes kæreste slog en partiansat.
I januar annoncerede Pernille Vermund sin afsked som formand, og i tiden der fulgte, sprang uenighederne frem i lys lue.
Først var det den nyvalgte Mikkel Bjørn, der trak sig i protest over Lars Boje Mathiesen, der var den eneste formandskandidat. I stedet meldte Bjørn sig under Dansk Folkepartis faner. Senere blev trak formanden og næstformanden for ungdomspartiet sig også.
Erik Holstein har arbejdet som journalist på Christiansborg i 30 år, men han har aldrig set et lignende eksempel på en formand, der bliver fyret på gråt papir af sit eget parti.
"Det er jo ekstremt drastisk. I de 30 år, jeg har været på Borgen, har jeg aldrig set noget, der minder om det her. Diskussionen om pengene må være udtryk for, at der helt generelt har været et rigtig dårligt samarbejde i partiet."
Han siger, at Lars Boje Mathiesen er "kendt for at være en kantet person."
"Så man kan da godt forestille sig, at han i længere tid har været en torn i øjet på folk i hovedbestyrelsen, specielt hvis han har forsøgt at køre tingene meget enevældigt. Det er meget drastisk at ekskludere ham. Men hvis det er rigtigt, at han har stillet det krav, kan man jo bedre forstå det, men hele forløbet er abnormt på alle leder og kanter," lyder det fra Erik Holstein.
Jeg mener ikke, Lars Boje Mathiesen har nogen fremtid i dansk politik
Erik Holstein
Politisk kommentator på Altinget
I kødet på Støjberg og Messerschmidt
Selvom Lars Boje Mathiesen har en stor fanskare på Facebook og i dele af vælgerhavet, afviser Erik Holstein, at den detroniserede formand har en fremtid i dansk politik.
"Jeg mener ikke, Lars Boje Mathiesen har nogen fremtid i dansk politik. Jeg forestiller mig, at han vil fortsætte som løsgænger, men jeg tror ikke på, at han kan danne et parti, der kan komme i Folketinget."
Hvis Pernille Vermund omvendt skal redde sit parti, er hun nødt til at være "så skarp som muligt," siger Erik Holstein.
Derfor skal hun droppe den pragmatiske linje, hun slog ind på i den forrige valgperiode. Faktisk skal hun i højere grad følge Lars Boje Mathiesens kurs, der handlede om at stå i hård opposition til regeringen og de andre blå partier.
"Hendes pragmatiske linje gav mening frem mod valget. Men i den nuværende situation, hvor blå blok i forvejen er atomiseret, og hvor der er hård konkurrence fra både Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti, så gælder det om få noget air-time, køre hårdt på med nogle skarpe synspunkter og gå i kødet på Støjberg og Messerschmidt. Det er det, hun skal spille på. Hun er nødt til at være partiegoistisk."
"Men," afslutter Erik Holstein:
"Det vil jo også betyde, at blå blok risikerer at blive endnu mere atomiseret, end den er i forvejen."