Red Barnet: Forbyd tech-giganternes rovdrift på børn og unge

Det var vi andre også eksponeret for i 80'erne og 90'erne. Bevares. Men slet ikke i samme omfang som nu, hvor tech-giganterne sender live døgnet rundt direkte ind i teenageværelset.

Og det er ikke blot reklamer, børn og unge eksponeres for. Platformenes feed leverer præcis det, der skal til for at fastholde vores opmærksomhed. Selv dybt skadeligt indhold som for eksempel selvskade-forherligelse eller videoer, hvor mennesker eller dyr mishandles.

Sidste år fik vi i Red Barnet Epinion til at spørge flere end 4000 børn og unge mellem 9 og 17 år om deres digitale liv. Hele 69 procent havde inden for det seneste år haft mindst én stærkt ubehagelig oplevelse online. For eksempel havde 32 procent oplevet at se voldsomme billeder eller videoer. Ti procent havde været udsat for trusler eller afpresningsforsøg.

Det er dybt problematisk, at platformenes anmeldelsesprocedurer ofte er uigennemskuelige.

Johanne Schmidt-Nielsen
Generalsekretær i Red Barnet

I disse sager er det ofte en manipulerende voksen, der vinder barnets eller den unges tillid eller snyder dem til at sende intime billeder eller videoer. Herefter begynder afpresningen.

Typisk ser vi, at drengene afpresses økonomisk, og pigerne afpresses for mere intimt materiale. Når tech-giganterne ikke omgående hjælper til med at fjerne det materiale, som afpresningen handler om, vokser desperationen.

Derfor er det også dybt problematisk, at platformenes anmeldelsesprocedurer ofte er uigennemskuelige, og at man langt fra er sikker på, at problematisk indhold fjernes, selv hvis man kommer igennem til tech-giganterne.

Ytringsfrihed over moderation

Har de ekstreme problemer med skadeligt indhold så fået tech-giganterne til at investere massivt i bedre indholdsmoderation? Nej.

Tværtimod har Meta for nylig meldt ud, at de i ytringsfrihedens navn vil skrue ned for moderationen. Men argumentet om ytringsfrihed bør vi ikke tage for gode varer. Fra Dansk Ungdoms Fællesråds undersøgelser ved vi, at tonen i samfundsdebatten online giver unge mindre lyst til selv at tage ordet.

Skal vi komme problemerne til livs, er vi nødt til at gøre flere ting. De inkluderer hård regulering: Vi bør forbyde fastholdelsesmekanismer til børn og unge under 18 år, stille krav om reel aldersverifikation og tilstrækkelig indholdsmoderation.

Vi bør få håndhævet den danske lovgivning, som allerede i dag fastslår, at tech-giganterne ikke uden forældresamtykke må høste data fra brugere under 15 år. 

Er det i praksis det samme som at forbyde ethvert socialt medie for børn og unge? Det mener vi ikke.

Den nødvendige regulering er en bunden politisk hasteopgave. Og selv med den rette regulering på plads er det vigtigt, at forældre engagerer sig i børns digitale liv, interesserer sig for, hvad de støder på online og ikke mindst støtter dem i at skabe gode balancer mellem de digitale og fysiske aktiviteter.

Men under de rette hensyn kan det selvfølgelig lade sig gøre at skabe et sted online, hvor børn og unge kan holde kontakt med efterskolevennerne, møde andre der interesserer sig for japanske tegneserier eller elsker at game.

Regeringens opgave

Selvfølgelig er det et fremskridt, at digitaliseringen blandt andet har givet børn og unge med psykiske udfordringer eller forskellige former for handicap, mulighed for at gå online og få en plads i fællesskaber, de engang ikke havde adgang til.

Vi bør få håndhævet den danske lovgivning, som allerede i dag fastslår, at tech-giganterne ikke uden forældresamtykke må høste data fra brugere under 15 år.

Johanne Schmidt-Nielsen
Generalsekretær i Red Barnet

Selvfølgelig har vi alle et ansvar for at huske nuancerne i ”skærmdebatten,” som Ali Aminali med udgangspunkt i sin egen families erfaringer for nyligt har opfordret til her i Altinget.

Børn og unge fortjener at være sikre, når de mødes online. Vi har en stor opgave foran os med at styrke den digitale dannelse hos børn og unge samt de digitale kompetencer hos fagpersoner, der i grundskolen arbejder med trivsel.

I det arbejde er det fuldstændigt afgørende, at vi lytter til børn og unge og deres perspektiver. Uden den dialog lykkes vi ikke.

Men hverken børn, forældre, fagfolk eller børneorganisationer kan gøre op med de dybt skadelige forretningsmodeller. Det kræver lovgivning, og den opgave skal ikke mindst løses igennem EU-samarbejdet.

Danmarks regering bør lytte til de tusindvis af bekymrede forældre, som i denne tid bruger deres stemme til at kræve et opgør med tech-giganternes rovdrift på vores børn. Det kan regeringen gøre ved at sætte regulering øverst på sin arbejdsliste, når Danmark senere i år overtager formandskabet i EU.