Bliv abonnent
Annonce
Om  
Mette Grovermann
Robert Hinnerskov

Isobro får ny generalsekretær fra egne rækker

29. august 2019 kl. 08.44

Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, Isobro, har udpeget Mette Grovermann som ny generalsekretær. 

Det skriver Isobro til Altinget. 

Mette Grovermann har været ansat i organisationen siden 2002, de sidste 14 år som sekretariatschef.

De mange års erfaring skal nu omsættes til visioner og retning for Isobro som ny generalsekretær for organisationen.

"Da Isobro har et lille, men effektivt sekretariat, og der ligger mange store og omfangsrige opgaver forude, finder bestyrelsen det essentielt at bibeholde kontinuitet og viden, således at Isobro fortsat kan betjene sine 190 medlemsorganisationer på det højest mulige niveau. Dette sikres ved udnævnelsen af Mette Grovermann, og vi er umådeligt glade for, at hun har valgt at sige ja,” siger bestyrelsesformand i Isobro Tina Donnerborg.

Mette Grovermann overtager posten efter Robert Hinnerskov, der med skiftet siger farvel til Isobro efter 13 år som generalsekretær.

”Det bliver uden tvivl nogle store sko at fylde ud, men jeg føler mig godt rustet til opgaven og ser frem til samarbejdet med bestyrelsen om løsning af de kommende opgaver,” siger Mette
Grovermann.

Mette Grovermann tiltræder posten som generalsekretær 1. september. 

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026