
Martin Dahl har valgt at stoppe som direktør i Frederiksbergfonden.
Han fortsætter i stillingen, indtil en efterfølger er på plads. Fratrædelsen kommer samtidig med, at fonden går ind i en ny femårig strategiperiode.
"Mit job hos Frederiksbergfonden har været et meget stort privilegium at varetage. Der er sket rigtig meget med den måde, som fonden udfylder sin rolle på. Jeg har meget at takke mange for," skriver han på Linkedin.
Han har været direktør siden 2015 og har dermed stået i spidsen for fonden i knap 11 år. I den periode har Frederiksbergfonden blandt andet gennemført større byggeprojekter, vedtaget ny investeringsstrategi og udviklet sin rolle.
Fremadrettet vil Martin Dahl bruge tid på at overveje næste skridt i karrieren og er åben for muligheder inden for organisationer, fonde eller som selvstændig, skriver han på Linkedin.
Han har tidligere blandt andet været generalsekretær hos Konservative og økonomidirektør i CTR. Martin Dahl har en kandidatgrad i økonomi fra Aarhus Universitet.
Omtalte personer
- Se stemmeprocenten i dit område: Stor demokratisk ulighed i naboområder
- Det er en sensation, at Jordskreds kandidater blev valgt ind. Bevægelsens næste kapitel bliver afgørende
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Fagbevægelsens udviklings- og bistandsorganisation skifter navn
- Centerchef: Problemer med at få støtte til drift rammer ikke kun de små organisationer





























