Debat

Afslutning på debatten "Fagbevægelsen rolle i civilsamfundet"

AFSLUTNING: Altinget: civilsamfund inviterede en række repræsentanter fra fagbevægelsen til at debattere, hvilken rolle fagbevægelsen bør have i civilsamfundet. Det er der kommet 25 indlæg ud af, og det samler vi op på her.

Foto: /ritzau/Casper Holmenlund Christensen
Mikkel Bødker Olesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I sensommeren samlede Altinget: civilsamfund en række centrale repræsentanter fra den danske fagbevægelse for at diskutere, hvilken rolle fagbevægelsen skal spille i civilsamfundet. Med fødderne placeret i hver deres forbund kom debattørerne med deres bud på, hvordan fagbevægelsen følger samfundets udvikling uden at glemme grundtanken, den blev skabt ud fra.

Hver af de syv deltagere skrev hver især tre indlæg, og særligt blev der fokuseret på digitalisering, ændrede ansættelsesforhold og disruption. 

Gå her på opdagelse i de forskellige debattørers indlæg, der har kørt løbende på Altinget: civilsamfund siden 29. august.

FOAKaren Stæhr, formand i FOA's social- og sundhedssektor:
Karen Stæhr skrev i sine indlæg, at fagbevægelsen skal fokusere mindre på egne snævre interesser og i stedet agere mere på vegne af samfundet. I sit sidste indlæg opfordrede hun fagbevægelsen til at kæmpe sammen mod forringelser af samfundet.

Line Posseltledelsesrådgiver:
Debattens eneste debattør, som ikke er ansat i fagbevægelsen, er den selvstændige ledelsesrådgiver Line Posselt. Hun fokuserede i sine indlæg på, at fagbevægelsen skulle disrupte sig selv og give medlemmerne ansvaret tilbage.

Dansk SygeplejerådVibeke Westh, kredsformand i Dansk Sygeplejeråd Hovedstaden:
Formanden for Dansk Sygeplejeråd i Hovedstaden slog i debatten et slag for fagbevægelsens evne til at samle fagfæller i fælles kamp for bedre vilkår. Hun mente, at fagbevægelsen skulle gøre mere for at sætte medarbejdervilkår på den politiske dagsorden.

HKRené Knudsen, formand HK Service Hovedstaden:
René skrev i første indlæg, at man skal huske på, hvordan fagbevægelsen blev til. "Fællesskabet kom før fagforeningen, sammenholdet kom før strukturen, og relationerne før reglerne". I sit sidste indlæg skrev han, at selvom fagbevægelsen har været gennem en stor udvikling siden dens start, så er målet stadig det samme, nemlig at sikre ordentlige levevilkår for alle lønmodtagere, og det bliver det også om 100 år.

PROSANiels Bertelsen, formand for PROSA – fagforbundet af it-professionelle:
Formand for PROSA Niels Bertelsen benyttede debatten til at skrive om den moderne teknologis muligheder og begrænsninger til at skabe et mere aktivt civilsamfund. Han pegede på, at it-platforme skal fungere som mødesteder, hvor medlemmer af civilsamfundet kan mødes og fremsætte forslag, diskutere og stemme.

Men han advarede også om, at overvågning kan risikere at kvæle fagbevægelsen og civilsamfundet.

Finansforbundet - Kent Petersen, formand for Finansforbundet:
Kent Petersen skrev i sit første indlæg, at fagbevægelsen skal i tættere kontakt med sine medlemmer, der i dag har andre udfordringer end tidligere. Blandt andet digitaliseringen har forandret arbejdsliv, arbejdsplads og arbejdsopgaver, og det er ifølge Kent Petersen fagbevægelsens rolle at hjælpe medlemmerne med at følge udviklingen.

Krifa - Søren Fibiger Olesen, formand for Krifa
Formand for Krifa, Søren Fibiger, fokuserede i sit første indlæg på rejsen fra fagbevægelse til arbejdslivsbevægelse. Mens han i sit sidste indlæg slog til lyd for, at arbejdsgivere og lønmodtagere er hinandens forudsætninger og ikke hinandens modsætnigner, og han pegede på, at vejen til at undgå konflikt går gennem dialog

Alle indlæg fra debatten kan findes her

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00