Dansk Døve-Idrætsforbund, der er et selvstændigt, tværgående forbund under Danmarks Idrætsforbund, har på sit repræsentantskabsmøde lørdag 2. november fundet sin nye bestyrelse, der tæller tre nye bestyrelsesmedlemmer og en ny forperson.
Det skriver Dansk Døve-Idrætsforbund i en pressemeddelelse.
Bestyrelsesmedlem Julie Fabricius Faustrup overtager posten som forperson efter Michael Weber Steenberg. Ved siden af bestyrelsesarbejdet er hun konsulent i Danske Døves Landsforbund.
Derudover fortsætter Christina Haurum som medlem af bestyrelsen, mens Rasmus Knudsen, André Kobberholm og Herluf Veng Juul er valgt ind som nye medlemmer.
Rasmus Knudsen er studerende og arbejder som studentermedhjælper i Dansk Handicap Forbund, André Kobberholm er administrativ medarbejder i Døveforeningen af 1866 og sportsadministrator i Dansk Frisbee Sport Union, og Herluf Veng Juul er tidligere klubkonsulent i Dansk Døve-Idrætsforbund.
- Se stemmeprocenten i dit område: Stor demokratisk ulighed i naboområder
- Det er en sensation, at Jordskreds kandidater blev valgt ind. Bevægelsens næste kapitel bliver afgørende
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Fagbevægelsens udviklings- og bistandsorganisation skifter navn
- Centerchef: Problemer med at få støtte til drift rammer ikke kun de små organisationer



























