Debat

Entreprenørformand: Sådan kan de sociale virksomheder styrkes

DEBAT: Der er behov for en bredere, kontinuerlig og langsigtet indsats for at støtte sociale iværksættere i hele vækstlaget. Det skriver formand for Sociale Entreprenører i Danmark, Per Bach, der kommer med fem bud på, hvordan iværksætterne kan styrkes.

Ida Routhe
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Per Bach
Formand, Sociale Entreprenører i Danmark

De socialøkonomiske virksomheder tager samfundsansvar og fokuserer på bæredygtighed både miljømæssigt og socialt, for eksempel ved at fremme genanvendelse og økologi og ved at skabe rummelige arbejdspladser til udsatte mennesker på nye og innovative måder.

Men de udgør kun en promille af de cirka 300.000 virksomheder, der samlet set er i Danmark, og er stadig for få og små til at have større effekt.

For at skabe flere socialøkonomiske virksomheder bør vi styrke vækstlaget og sikre sociale iværksættere gode muligheder for at udvikle deres ideer til nye socialøkonomiske virksomheder.

For at skabe flere socialøkonomiske virksomheder, bør vi styrke vækstlaget og sikre sociale iværksættere gode muligheder for at udvikle deres ideer til nye socialøkonomiske virksomheder.

Per Bach
Formand for Sociale Entreprenører i Danmark

Forskellige aktører har iværksat indsatser for at hjælpe nye socialøkonomiske virksomheder, blandt andet Den Sociale Kapitalfond og Reach for Change. Men mange af de indsatser, der har været iværksat, har af mange gode grunde kun formået at støtte en meget begrænset del af de sociale iværksættere. Og ofte kun virket i en begrænset tidsperiode. Derfor er der behov for en bredere, kontinuerlig og langsigtet indsats for at støtte sociale iværksættere i hele vækstlaget.

Her er et par bud på, hvad der kunne gøres i den anledning.

Erhvervsfremmesystemet kunne i højere grad støtte socialt iværksætteri
Ud over at gøre en indsats for at uddanne konsulenter i erhvervsfremmesystemet i at blive bedre til at rådgive socialøkonomiske virksomheder kunne man for eksempel overveje, om ikke nogle af de 4,7 milliarder kroner, der bruges til erhvervsfremme i Danmark, burde anvendes til mere målrettet at støtte udviklingen af socialøkonomiske virksomheder.

Lokale sociale iværksætterhuse
Flere lokale sociale iværksætterhuse kunne sikre gode rammer for ideudvikling. De kunne eventuelt finansieres ved, at mange sociale iværksættere gik sammen. Flere sociale iværksættere samlet på et sted ville skabe mere synergi, udveksling af viden og ideer og muligheder for flere kommercielle samarbejder. KPH Projects og Vækstpark for Socialøkonomi i Aarhus, som Den Sociale Udviklingsfond står bag, er eksempler i den retning.

Iværksætterhusene kunne eventuelt udvides til at være lokale laboratorier, hvor aktører fra den private og offentlige sektor bidrog med økonomi og ressourcer og i øvrigt samarbejdede med sociale iværksættere om at udvikle nye socialøkonomiske virksomheder for at løse lokale samfundsudfordringer.

Crowdfunding kan støtte sociale iværksættere
I England er banken Santander gået sammen med crowdfundingportalen Crowdfunder for at lancere den 200.000 pund store Changemaker Fund, der støtter socialøkonomiske virksomheder. Socialøkonomiske virksomheder kan præsentere deres ideer på Crowdfunder.co.uk og få matchet det beløb, de kan få ind på deres crowdfundingkampagne med op til 10.000 pund fra den nye fond. Sociale iværksættere kan på den måde få testet, om deres ide har bred opbakning. Og hvis den har, kan de opnå ekstra finansiering til den.

En dansk bank og crowdfundingportal kunne sagtens arbejde sammen om at lave noget lignende herhjemme.

Netværk af fagpersoner
Som et beskedent bidrag til at sikre kontinuerlig viden til vækstlaget arbejder Sociale Entreprenører i Danmark på at opbygge lokale netværk af fagpersoner, som pro bono kan give sparring og formidle viden til socialøkonomiske startups inden for områder som for eksempel fundraising, organisering, kommunikation, forretningsudvikling med mere.

Det sker for øjeblikket primært gennem oplæg ved temamøder og workshops. Tanken er, at der kan opstå en gensidig udveksling, når de sociale iværksættere sidenhen bliver kunder hos de fagprofessionelle. Opbygningen af netværkene kan på sigt forhåbentligt yderligere bidrage til, at vi får flere  fagprofessionelle, der inden for deres felt besidder specialviden om socialøkonomiske virksomheder.

Uddannelsesområdet
Endelig kan man på uddannelsesområdet give studerende lettere adgang til viden om at starte socialøkonomisk virksomhed. På uddannelsesinstitutioner kan man for eksempel skabe bedre rammer for socialt iværksætteri ved at give unge adgang til lokaler, når de ikke bruges til undervisning.

Dokumentation

Hvad er socialøkonomiske virksomheders styrker, begrænsninger og potentiale? Det diskuterer et debatpanel i den kommende tid.

Følg debatten her, og send dit indlæg til [email protected], hvis du også vil være med.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Per Bach

Partner, Konsulenthuset for Socialøkonomi, formand, Sociale Entreprenører i Danmark
Voksenunderviser, master i Socialt Entreprenørskab (Roskilde Universitet)

0:000:00