Her er de første sociale pengegaver fra A.P. Møller-fonden

Med finansiering af tre forskningsprojekter samt pengegaver til en lille håndfuld eksisterende indsatser har Den A.P. Møllerske Støttefond sparket sin kæmpebevilling til socialområdet i Danmark i gang.

Den A.P. Møllerske Støttefond trådte som beskrevet i Altinget i slutningen af april massivt ind på socialområdet med en beslutning om at bevilge 750 millioner kroner til sociale indsatser. Og forskningen skal bibringe ny viden, som skal kvalificere grundlaget for de uddelinger, der følger over de næste fem til seks år, fortæller fondens direktør Henrik Tvarnø.

Klik her for at læse artiklen: A.P. Møller-fond donerer 750 mio. til udsatte borgere

”Støttefondens bestyrelse har valgt at lade tre ansøgere belyse en række vigtige spørgsmål om, hvad der virker og ikke virker på det sociale område. Formålet er dels, at vi selv bliver bedre til at vurdere kommende ansøgninger på området, dels at alle andre interesserede kan bruge resultaterne,” siger Henrik Tvarnø.

Traditionel tilgang til området
Det er tre forskningsinstitutioner, nemlig Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) og tænketanken DEA, som i første ombæring har fået del i de møllerske millioner.

Hos SFI glæder forsker Lars Benjaminsen sig til at kaste sig ud i en kortlægning af udsatte borgeres vej gennem velfærdssystemet.

Udsatte danskere er en kompleks gruppe med en række forskellige problemer som misbrug, psykiske lidelser og hjemløshed. Ofte spiller problemerne sammen og lapper ind over hinanden, fortæller Lars Benjaminsen. Og hypotesen er, at systemets svar på samme tid er dyrt og ikke altid tilstrækkelig effektivt.

Ved hjælp af en kombination af registerdata og interview med borgere og ansatte i velfærdssystemet vil SFI kortlægge, hvordan de enkelte grupper af udsatte bevæger sig ind og ud af herberger, hospitaler og misbrugsbehandling, og hvad omkostningerne er for den enkelte og samfundet.  

”Vi håber, at vi ved at se på deres veje rundt i systemet kan komme med forslag til en mere helhedsorienteret indsats, der både kan give bedre resultater og en bedre brug af ressourcer,” siger Lars Benjaminsen.

Dem, der ikke passer i kasserne
Også Kora skal arbejde med at finde fællestræk hos socialt udsatte borgere, fortæller seniorforsker Rasmus Højbjerg Jacobsen.

Med videnskabelig litteratur og rapporter fra Danmark og Skandinavien kombineret med interview med forskere og videnspersoner vil Kora granske de udsatte og finde ud af, hvorfor de er havnet i den sårbare situation, de er i, og hvilke barrierer de har mødt.

Også her er håbet, at man kan finde nogle tilbud, der går mere på tværs end de ofte specialiserede tilbud, udsatte borgere får i dag.

Herudover er Rasmus Højbjerg Jacobsen spændt på, om det er muligt at finde ny viden om dem, der falder helt uden for systemet.

”Vi håber at finde nogle træk ved dem, der ikke passer i systemets kasser – og måske slet ikke ønsker at være en del af systemet,” siger han og tilføjer:

”Samtidig bliver det interessant at afdække, om det offentlige system kan gøre det bedre generelt, eller om der skal nogle andre organisationer på banen.”

Nogle bedre forløb
Også DEA er blandt de første modtagere. Tænketanken skal undersøge, hvor gode produktionsskoler, daghøjskoler og andre forberedende tilbud er til at bringe socialt udsatte unge i uddannelse eller arbejde.

”Vi ved meget lidt om, hvordan de enkelte skoler udvikler de unge, og hvad der virker,” fortæller sekretariatschef Maria Lindorf fra DEA.

Hun håber, at projektet vil medføre, at vi som samfund bliver bedre i stand til at identificere og udbrede de metoder, der bedst hjælper de unge videre i livet.

”Målet er, at samfundet bliver bedre til at tage ansvar for de her unge og skabe et bedre samspil mellem de forberedende tilbud og uddannelser og arbejdsmarked, så vi kan lave nogle bedre forløb for de unge,” siger Maria Lindorf.

Forsker: En traditionel tilgang
Professor ved Roskilde Universitet Thomas P. Boje ser støtten til de tre forskningsprojekter som et udtryk for, at fonden har valgt at gå meget traditionelt til værks.

”Det er gode fornuftige projekter, og der er ingen tvivl om, at de er vigtige. Men det er også problemstillinger, som vi ved en masse om i forvejen,” siger Thomas P. Boje.

Han tilføjer, at han havde håbet på en større risikovilje fra fondens side. Det er der brug for for at løse dagens sociale problemer, pointerer han.

”Det er skuffende, at det lanceres af en fond, som dermed bare gør mere af det, som det offentlige i forvejen støtter eller burde støtte,” siger Thomas P. Boje.

Han mener, at det havde været mere perspektivrigt både at støtte anderledes typer af forskning fra mindre klassiske aktører og at udvælge mere kontroversielle emner som eksempelvis modtagelse af flygtninge og hjælp til de mange indvandrere, der befinder sig illegalt i Danmark.

”Hvis fonden virkelig vil gøre en forskel, skulle den eksperimentere med mere kontroversielle og sprængfarlige projekter, som har risiko for ikke at holde. For det gør man ikke for offentlige penge, hvor der skal være garanti for succes,” siger Thomas P. Boje. Han tilføjer, at det havde været det afgørende bevis på, at der virkelig var sket et nybrud på socialområdet.

Landsbyen i storbyen
Anderledes positiv er professoren over for den støtte, Den A.P. Møllerske Støttefond har bevilget til fire konkrete projekter, der allerede er i drift.

Her udviser fonden større vovemod og perspektiv, mener Thomas P. Boje og peger som eksempel på bevillingen til Kofoeds Skole på Amager.

”Den måde, vi hidtil har løst sociale problemer på, dur ikke. Der er stadig omkring 800.000 mennesker, som står uden for arbejdsmarkedet, og hvis vi vil gøre dem til en del af samfundet, er vi nødt til at tænke ud af boksen. Og her vover fonden noget og viser vilje til at eksperimentere,” siger professoren.

Kofoeds Skole arbejder ud fra en visionsplan om at blive centrum for en storbylandsby på Amager. Om alt går vel, vil karréen, skolen ligger i, blive omkranset af boliger. Og skolens værksteder for de udsatte unge bliver det samlende gårdmiljø.

”Vi kan spille sammen med det omgivende samfund, og vores borgere kan udfylde opgaver i boligområderne – for eksempel som viceværter,” fortæller forstander Robert Olsen.

Samtidig er det planen, at skolens facade skal åbnes mere mod omgivelserne, og der skal skabes butikker, som sælger de produkter, de unge fremstiller på værkstederne.

”Ved at skabe butikker og sælge varer ud mod gaden vil vi give beboerne på Amager en mulighed for at komme ind og møde vores elever,” siger Robert Olsen. Han tilføjet, at det samtidig skaber noget indtjening, som også giver beskæftigelse for borgere, der ellers har svært ved at komme i arbejde.

Herudover har Kofoeds Skole fået penge til energirenovering af sine bygninger. 

En oprydning i livet
Også i Aarhus er der landet møllerske støttekroner til et projekt, der allerede har bevist sit værd.

I foreningen Fundamentet kan unge, sårbare misbrugere, kriminelle, folk med angst og fobier finde den støtte og hjælp, de har savnet tidligere i livet. Og i modsætning til i de offentlige tilbud er de der ikke på lånt tid, fortæller den daglige leder, Steffen Rasmussen.

”Vi går all in i starten og gør dem klart, at de langsomt bliver faset ud. Men de kan altid komme tilbage og være hos os,” siger han.

En af Fundamentets tidligere brugere sidder lige nu og læser til eksamen på stedet. Det giver tryghed, fortæller Steffen Rasmussen, som beskriver Fundamentet som den ekstra familie, der ser, møder og tager hånd om nogle meget sårbare unge.

”Vi skal fikse det hele: de psykiske problemer, finde en mentor, en personlig træner eller få dem på fobiskole. Rydde op i alle de ting, der gør, at de er så forslåede, at de ikke kan holde ud at lade være med at ryge hash,” siger Steffen Rasmussen.

De unge kan blive henvist fra kommunen, men mange kommer ind direkte fra gaden. Og mødet gør en dokumenterbar forskel.

En evaluering af programmet ”Vi tror på dig” viser, at otte af de ti deltagere i programmet er kommet i enten uddannelse eller arbejde. Og en analyse af den såkaldte SROI (Social Return on Investment) viser, at hver krone, der investeres i Fundamentet, skaber en samfundsværdi på 13,65 kroner.

Fondens støtte til den type projekter vækker begejstring hos professor Thomas P. Boje.

"Det viser at fonden kan tænke ud af boksen og støtte nogle af de utallige initiativer, som der skal til, i det små og i lokalsamfundet for at fange de udsatte gruppe op og få dem inkluderet i fællesskabet. Her hjælper de universelle løsninger ikke, men det gør initiativer forankret i lokalsamfundet drevet af ildsjæle," siger han.