Her er fortællingen om magtkampen, der skaber rystelser i Nykredit

BAGGRUND: Der er milliarder på spil i højspændt foreningsdrama i Nykredit. Oprørere har vundet flere slag, men de er stadig langt fra målet om at overtage magten.

Foto: Scanpix
Rasmus Dahl Løppenthin

Vi privatboligejere er jo langt flere end erhvervskunderne og obligationsejerne. Derfor er det et stort demokratisk problem, at det ikke afspejler sig i sammensætningen af repræsentantskabet

Rasmus Visby
Stifter af Consum

December 2014
Det var koncernchef Michael Rasmussen, der skænkede kaffen.

Ved siden af det frivillige arbejde i Consum er Rasmus Visby selvstændig inden for vinbranchen.
Ved siden af det frivillige arbejde i Consum er Rasmus Visby selvstændig inden for vinbranchen. Foto:

Over for ham sad Rasmus Visby, en af de helt centrale aktører i den spirende oprørsbevægelse mod Nykredit-toppen.

Michael Rasmussen var et par år forinden kommet til fra et topjob i Nordea. Nu havde Rasmus Visby fornemmelsen af, at den nye stærke mand ville lukke en møgsag ved at imponere og tale brokkehovedernes leder til rette langs det lækre nøddetræsbord designet af Erik Jørgensen.

Dokumentation

Foreningen Nykredit er en medlemsorganisation, som har 90 procent af aktierne i et stort holdingselskab, der blandt andet ejer Nykredit, Totalkredit og Nybolig.

Et helt centralt organ er repræsentantskabet med godt 104 medlemmer, som vælges i syv regioner. Mandag, tirsdag og onsdag i denne uge skal der vælges i alt 25 personer i Nordjylland og på Fyn. Her har alle med realkreditlån i enten Nykredit eller Totalkredit mulighed for at stemme.

Repræsentantskabet har formelt stor magt, fordi de vælger foreningens bestyrelse, som udstikker kursen for koncernen. Samtidig skal alle centrale beslutninger forbi repræsentantskabet. I marts 2016 var det således repræsentantskabet, som godkendte, at Nykredit skal børsnoteres. 

Consum har seks mandater i Nykredits repræsentantskab.


Altinget logoCivilsamfund
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget civilsamfund kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00