K-ordfører: Ngo'er må gerne være uenige med Danmark. Men deres støtte skal gå til udvikling, ikke aktivisme

Danmark skal hverken direkte eller indirekte støtte antisemitisme, terrororganisationer og ulovlig politisk aktivisme. Men Det Konservative Folkeparti er et parti, som står på ret, pligt og demokratiske værdier.
Derfor står vi også fast på, at civilsamfundsorganisationer skal kunne operere frit og uafhængigt under dansk lov.
Ngo’er kan sagtens være uenige med den danske stat og samtidig modtage offentlig støtte. Det ærgrer mig, at det ikke kom klart nok ud i mit interview i Altinget i sidste uge.
Min kritik går på, at dansk udviklingsbistand skal bruges til det tilskrevne formål: at bistå sårbare områder og befolkningsgrupper rundtomkring i verden. Det mener jeg ikke er kontroversielt.
Men vi ser desværre alt for mange eksempler på misbrug af ngo’ers ansvar.
Sidste år måtte Mellemfolkeligt Samvirke gå ud og trække i land, fordi to af deres højtstående medlemmer har delt antisemitiske opslag på de sociale medier.
I december kom det frem, at der gennem et år var lagt lokaler til de kriminelle klimaaktivister, Nødbremsens, møder, hvor gruppen har planlagt deres ulovlige aktioner.
Pengene skal gå til udvikling, ikke Hamas og Jihad
I sidste uge kom det så frem, at Danmark har sendt 80 millioner kroner til en organisation, som ikke alene har trænet Hamas’ politibetjente, men også har afholdt konferencer med både Hamas, Islamisk Jihad og PLFP.
Jeg synes desværre bare, at vi har set gode eksempler på politisk aktivisme, som vi ikke bør bruge vores udviklingsbistand på.
Helle Bonnesen
Udviklingsordfører for Det Konservative Folkeparti
Men når Danmark giver meget store beløb til ngo’er for at lave udvikling i dårligere stillede lande, så skal de også bruge pengene på det. Ikke på politisk aktivisme, støtte af kriminelle eller træning af terrorister.
Og står det til mig, må der godt være nogle objektive krav, som vi kan sanere organisationerne ud fra.
Jeg synes desværre bare, at vi har set gode eksempler på politisk aktivisme, som vi ikke bør bruge vores udviklingsbistand på. Det er ikke en menneskeret, at det skal gøres for danskernes skattekroner, og jeg mener, at de penge kan bruges bedre et andet sted.
I en tid, hvor verden brænder, og hvor mange lande skruer ned for støtten, så bliver det afgørende vigtigt, at vi bruger vores penge rigtigt. Nedskæringer i USAID og mange europæiske landes budgetter er desværre et faktum, vi skal forholde os til.
Der er kun en håndfuld lande tilbage, som lever op til FN’s anbefaling om 0,7 procent af BNI, herunder Danmark. Det mener Det Konservative Folkeparti, vi fortsat skal støtte, som vi i øvrigt har gjort i årtier.
Og vi har brug for ngo’erne, som netop ofte er nøglen til projekter eller dialog, som staten har sværere ved.
Så lad os fokusere på det og få pengene ud at hjælpe de gode projekter i verden. Der er mange af dem.
Artiklen var skrevet af
- Se stemmeprocenten i dit område: Stor demokratisk ulighed i naboområder
- Det er en sensation, at Jordskreds kandidater blev valgt ind. Bevægelsens næste kapitel bliver afgørende
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Fagbevægelsens udviklings- og bistandsorganisation skifter navn
- Centerchef: Problemer med at få støtte til drift rammer ikke kun de små organisationer




























