Bliv abonnent
Annonce
Om  
Uffe Elbæk
Khaterah Parwani

Kvindelandsholdet vinder feministpris

10. oktober 2017 kl. 19.30

Suzanne Gieses Mindelegat på 25.000 kroner er blevet uddelt til Kvindelandsholdet, der modtager prisen for deres ligestillingskamp for kvindefodbold.

Det skriver Suzanne Gieses Mindelegat i en pressemeddelelse. 

Mindelegatet har eksisteret siden sommeren 2012, hvor forfatter og debattør Suzanne Giese gik bort. Suzanne Giese var et stort ikon for kvindekampen og rødstrømpebevægelsen i Danmark. I 2013 oprettede hendes efterladte et hæderslegat i hendes navn og ånd, Suzanne Gieses Mindelegat. 

”De er et storslået hold, der står sammen, de er solidariske, og de giver sig ikke sig. Den position, kvindelandsholdet indtager nu, vil påvirke fodboldpiger og -kvinder i generationer fremover. Det minder om, da kvinderne satte håndbold, eller hunbold som vi jo begyndte at sige ind, præcis hvor den hører til,” udtaler forkvinde Ditte Giese om tildelingen.

Legatet har til formål at påskønne en person eller gruppe, der i løbet af året har udvist mod og konsekvens til at markere feministiske eller ligestillingspolitiske standpunkter i den offentlige debat. 

Foruden Kvindelandsholdet i fodbold var der i år yderligere ni nominerede til mindelegatet: 

  • Musikkollektivet Hun Solo
  • Nyhedsbrevet NotAllMails
  • Debattør og forfatter Geeti Amiri
  • Aktivist Amalie Have/Scandinavian Dreamgurl
  • Filminstruktør Christina Rosendahl
  • Musiker Bisse
  • Bevægelsen FedFront
  • Fodboldaktivist Majken Gilmartin
  • Kronprinsesse Mary

Legatet er tidligere blevet uddelt til Sanne Søndergaard i 2013, Everyday Sexism Project Danmark i 2014, Khaterah Parwani i 2015 og Karina Willumsen i 2016. 

Legatkomiteen udgøres af journalist Ditte Giese, der er komiteens forkvinde, politisk leder for Alternativet Uffe Elbæk, filminstruktør Lotte Svendsen, teatermand Martin Lyngbo, aktivist og juridisk rådgiver Khaterah Parwani, kommunikationsrådgiver og forfatter Nanna Kalinka Bjerke samt filminstruktør Janne Giese. 

 

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026