Bliv abonnent
Annonce

LGBT+-organisationer får fællesbestyrelse og ny forperson

4. november 2020 kl. 14.21

Hidtil har de to foreninger haft to adskilte ledelser, men på et generalforsamling, har LGBT+ Danmark og LGBTQ+ Ungdoms medlemmer nu valgt at samle kræfterne under en forenet bestyrelse. 

Det skriver LGBTQ+ Danmark i en pressemeddelelse. 

Fremover vil bestyrelsen bestå af 11 personer med fire pladser øremærket unge under 30 år, og til at stå i spidsen af den nye bestyrelse, har medlemmerne valgt  Ask Ulrich Petersen som ny forperson.

”Det er en spændende udvikling, som jeg er glad for at kunne træde i spidsen for,” siger den nye forperson om sammenlægningen i pressemeddelelsen.  

Ask Ulrich Petersen overtager posten fra Jackie Vesterhaab Kristensen, der har været forperson for LGBT+ Danmark siden foråret. LGBT+ Ungdom har siden 2018 haft en flad organisationsstruktur og får derfor atter en forperson.   

Ask Ulrich Petersen var forperson for LGBT+ Danmark tilbage i 2019 og har siden været medlem af Landsledelsen. Til dagligt arbejder han som folkeskolelærer. 

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026