Ny Arktis-aftale afsætter milliarder til droner og krigsskibe

Med 14,6 milliarder kroner gør regeringen og de øvrige partier bag forsvarsforliget klar til at skærpe Danmarks engagement i Arktis.
Det oplyste forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) mandag aften på et pressemøde.
Delaftalen er indgået i samarbejde med det færøske landsstyre og Grønlands regering, Naalakkersuisut.
I aftalen er det besluttet, at 11,8 milliarder kroner skal bruges på militære kapaciteter.
Forsvarsministeren oplyste, at milliarderne skal bruges på tre nye arktiske patruljeskibe, to langtrækkende droner samt forbedret overvågning og suverænitetshævdelse i Arktis.
Initiativerne skal desuden understøtte de opgaver, som allierede og Nato løser i regionen.
Grønlandske fingeraftryk
På pressemødet gjorde Troels Lund Poulsen meget ud af at fremhæve grønlandske og færøske fingeraftryk i aftalen.
"Det er helt afgørende, at den styrkede indsats i Arktis og Nordatlanten sker i tæt samarbejde med Færøerne og Grønland," sagde ministeren, der understregede, at tiltagene "så vidt muligt" skal "forankres lokalt" og komme "civilsamfundet til gavn".
"Det sikrer vi med den her aftale, og det er vigtigt for mig at slå fast, at der er behov for at investere yderligere i forsvar og sikkerhed i regionen," sagde Troels Lund Poulsen.
Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, deltog også i pressemødet.
"For mig har det været en stor prioritet med anskaffelsen af nye arktiske skibe. Jeg ved, hvilken stor rolle de spiller. De betyder meget for den enkelte grønlænders sikkerhed," sagde hun.
Mandagens aftale er den første af to arktiske aftaler.
Den anden aftale skal efter planen forhandles på plads inden sommerferien. Når det er nødvendigt med to aftaler, skyldes det, at der er behov for at få udarbejdet analyser af en række områder, inden politikerne træffer flere beslutninger og bevilger flere penge.
Forsvarsministeren oplyste ligeledes på pressemødet, at forhandlinger om en ny flådeplan vil begynde i marts.
Styrkede indsatser
Forsvarsministeren og de øvrige parter bag aftalen oplyste, at der er enighed om af tiltagene også indebærer en styrkelse af politiets, beredskabets og de civile myndigheders opgaver i Grønland og på Færøerne.
Det indebærer blandt andet forbedrede muligheder for at indhente efterretninger og for at optage flere unge på Arktisk Basisuddannelse i Grønland.
Derudover er partierne og Naalakkersuisut enige om, at Arktisk Kommandos faciliteter i Nuuk skal opgraderes, så Forsvaret kan operere under mere sikre forhold, ligesom bemandingen øges til at løse det stigende antal opgaver relateret til blandt andet overvågning, suverænitetshævdelse, støtte til allierede og eftersøgning og redning i Arktis og Nordatlanten.
Initiativerne i aftalen omfatter blandt andet:
Nye arktiske skibe
• Tre nye arktiske skibe vil mere effektivt og fleksibelt kunne løse opgaver ved Grønland, samt medbringe kapaciteter, som helikoptere og droner.
Langtrækkende droner
• Yderligere to langtrækkende droner med avanceret billedindhentningskapacitet, der kan overvåge store arealer over lange afstande og indhente detaljerede billeder.
Forbedret situations- og efterretningsbillede
• Satellitkapacitet og jordbaserede sensorer styrker situations- og efterretningsbillede ved at identificere og overvåge aktivitet i blandt andet Arktis og Nordatlanten.
Øget optag på Arktisk Basisuddannelse
• Aftalen muliggør, at flere unge i Grønland kan opnå kompetencer til at tage ansvar for beredskab og suverænitetshævdelse.
I alt er der initiativer for cirka 14,6 milliarder kroner. Heraf 11,8 mia. kr. til militære kapaciteter til styrket overvågning, suverænitetshævdelse mv., 0,3 mia. kr. til initiativer inden for øget tilstedeværelse, 2,3 mia. kr. til indsættelses- og kommunikationsinitiativer og 0,3 mia. kr. til resterende initiativer.
Omtalte personer
- Det er en sensation, at Jordskreds kandidater blev valgt ind. Bevægelsens næste kapitel bliver afgørende
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Fagbevægelsens udviklings- og bistandsorganisation skifter navn
- Centerchef: Problemer med at få støtte til drift rammer ikke kun de små organisationer
- Dansk version af EU-strategi, investering i folkeoplysning og fokus på private penge. Det ønsker aktører af ny regering






























