Nyt studie: Platform for gadeidræt giver masser af idræt for pengene

GADEPLAN: Med ti millioner kroner i støtte har National Platform for Gadeidræt fået 355 idrætsprojekter op at stå. Forsker bag ny evaluering kalder den ubureaukratiske støttemodel et eksempel til efterfølgelse i idrætsverdenen.

Nordea-fondens bevilling til Den Nationale Platform for Gadeidræts aktiviteter udløber i slutningen af 2017, så folkene bag initiativet er på jagt efter ny funding, der kan fortsætte den store succes.
Nordea-fondens bevilling til Den Nationale Platform for Gadeidræts aktiviteter udløber i slutningen af 2017, så folkene bag initiativet er på jagt efter ny funding, der kan fortsætte den store succes.Foto: Game
Claus Nordahl

For få midler har Den Nationale Platform for Gadeidræt hjulpet hele 355 idrætsprojekter i gang over hele landet. Det imponerer en forsker fra Idrættens Analyseinstitut, som har evalueret initiativet.

“Det springer ret meget i øjnene på mig, at man for 10 millioner (brugt til dato, red.) har fået 355 projekter op at stå. Der er store forskelle på projekternes indhold og omfang, men overordnet har midlerne virkelig rakt langt, siger Maja Pilgaard, analyse- og forskningsleder hos Idan, en offentlig, selvejende institution, som har til opgave at skabe overblik over aktuel, samfundsorienteret forskning på idrætsområdet.

Maja Pilgaard fremhæver, at Den Nationale Platform for Gadeidræt ved at forenkle måden, man kan søge om penge til nye initiativer, er nået langt ud i landet og har skabt ringe i vandet.

"De er nået ud til store dele af landets yderkommuner, og her har mange af projekterne samtidig sat gang i lokale samarbejder på tværs af sektorer og områder," siger hun.

Læs rapporten om Den Nationale Platform for Gadeidræt her.

"Ring til os 24 timer i døgnet"
Hun har analyseret initiativet Den National Platform for Gadeidræt, der gennem 15 millioners støtte fra Nordea-fonden fra 2015 til dags dato har skabt 355 projekter med gadeidræt fordelt på hele landet. En bedrift, som forskeren bag analysen er imponeret over.

Platformen uddeler penge til alt fra events og camps til opbygning af faciliteter og renovering omhandlende gadeidræt. Og her er det både foreninger og selvorganiserede grupper, der kan ansøge om pengene, fortæller Søs Bondo, som sammen med Semir Catovic udgør sekretariatet på platformen.

Hun mener selv, at den mindre bureaukratiske måde at ansøge om penge på er en af grundene til, at så mange projekter er kommet i gang.

“Folk kan ringe til mig og Semir nærmest 24 timer i døgnet og spørge om støtte til et initiativ. De bedste initiativer bliver ikke altid født af en projektleder, så der hjælper vi gerne folk i gang med sende en ansøgning og kontakte andre samarbejdspartnere,” siger Søs Bondo og uddyber.

“Når en skoleklasse henvender sig for at få støtte til skateboardramper ved deres skole, så sætter vi dem i kontakt med andre, der kan hjælpe dem med at bygge ramperne. På den måde bliver projektet billigere, og vi skaber en ny relation.”

De traditionelle foreninger skal lukke op
Det er den type resultater og samarbejder, som Maja Pilgaard har bemærket i sit arbejde med at analysere platformen.

“Der er nogle interessante perspektiver i den her støttemodel, som også kan være en inspiration til de traditionelle idrætsforeninger. Ved at åbne muligheder for at støtte nye initiativer nedefra, er der potentiale for at sikre en udvikling i foreningerne,” siger forskningslederen.

En af initiativtagerne til platformen er NGOén Game. En gadeidrætsorganisation, som siden 2002 har arbejdet for at skabe varige sociale forandringer gennem gadeidræt for børn og unge. De etablerer nyskabende faciliteter og uddanner unge til ledere og rollemodeller inden for gadeidræt, og så hoster de platformen og giver ansøgere gode råd og viden inden for gadeidræt.

Her er direktøren Morten Bo Andersen særlig glad for den positive rapport af initiativets bedrifter.

“Vi kan virkelig se, at vores afbureaukratisering af ansøgningsprocessen har gjort, at nye folk er kommet ind i idrætslivet. Vi har støttet alt fra minoritetsetniske unge fra udsatte boligområder til idrætsiværksættere fra yderområderne,” siger Morten Bo Andersen.

"Behøver ikke en bestyrelse for at skabe fællesskab"
Han nævner i flæng projekter, som han aldrig tror var blevet støttet, hvis de via de etablerede foreninger havde søgt om støtte. For mange af ansøgerne har ikke stiftet en forening, og har dermed ikke adgang til at ansøge kommuner og organisationer om penge. Det ærgrer Morten Bo Andersen, for han ser et kæmpe potentiale i de selvorganiserede fællesskaber.

“Rigtig tit ved folk ikke, hvad deres ideer koster. Det hjælper vi dem med, så de får skruet et realistisk budget sammen i samarbejde med de rigtige partnere. De her 355 projekter samt analysen viser, at du ikke altid behøver være en registreret forening for at skabe fællesskab om idræt. Folk rundt i Danmark skaber hele tiden fællesskaber, og det behøver de ikke altid en bestyrelse og en kasserer for at lykkes med,” siger Morten Bo Andersen.

Og rapportens konklusion flugter med direktørens holdninger.

Funding løber ud
“På den ene side har man indtil nu set et væld af inspirerende projekter blomstre nede fra gennem en lang række ildsjæle af forskellige karakter. Den direkte støttemodel virker ubureaukratisk og fremstår på mange måder som et inspirationsfyrtårn til ’mere ny idræt for pengene’ fremadrettet. Dertil kommer, at den nuværende model giver platformen en meget konkret føling med, hvad der rør sig,” konkluderer rapporten.

Problemet for Morten Bo Andersen og de andre ildsjæle er, at Nordea-fondens treårige bevilling slutter med udgangen af 2017. Derfor arbejder folkene bag initiativer på højtryk for at hente ny funding, som vil fortsætte støtten til de mange aktiviteter med gadeidræt, der blomstrer op i hele landet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00