Bliv abonnent
Annonce
Om  
Signe Hamann Alsøe
Lars Koch

Oxfam henter kampagnechef i Red Barnet

30. maj 2023 kl. 14.04

Oxfam Danmark har hentet en ny kommunikation- og kampagnechef til organisationen i form af Signe Alsøe, som træder til med mere end 12 års erfaring fra NGO-branchen. 

Hun kommer fra en stilling som kampagnechef i Red Barnet, hvor hun arbejdede med at mobilisere kampagner og samtænke kommunikation, fundraising og politisk engagement. Inden da besad hun en lignende stilling i Unicef. 

Signe Alsøe er på trods af mange år i en NGO ikke færdig med at kæmpe for forandringer. 

”Jeg glæder mig helt vildt til at skulle være med til samle danskerne i kampen mod ulighed og uretfærdighed. Oxfam Danmark er en international organisation med mod og vilje til at skabe de nødvendige forandringer," siger hun ifølge en pressemeddelelse. 

I Oxfam Danmark er de også bevidste om, hvad deres nye medarbejder kan bidrage med, og opgaverne ligger allerede klar. 

"Vi skal øge vores kendskab til Oxfam Danmark, lave kampagner, der skaber forandringer og engagement, og sikre større økonomisk opbakning til vores arbejde," siger Oxfam Danmarks generalsekretær, Lars Koch.

Oxfam Ibis skiftede forleden navn til Oxfam Danmark, hvor de samtidig lancerede en ny strategi, som Signe Alsøe altså skal være med til føre ud i livet. 

Signe Alsøe starter i sit nye job 1. juni. 

Læs også

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026