Patientforeninger: Vi undersøgte, hvorfor færre vil være frivillige hos os. Her er, hvad vi lærte

Et brud med årelange traditioner

Både Nyreforeningen, Bedre Psykiatri og Høreforeningen har oplevet udfordringer med at rekruttere frivillige til lokale bestyrelser. Nogle steder har det ført til lukning eller sammenlægning af lokalafdelinger.

Samtidig viser interne undersøgelser blandt de tre foreningers medlemmer, at ikke mindst yngre har svært ved at spejle sig i lokalafdelinger, hvor arbejdsgange ofte er præget af årelange traditioner.

Projektet har derfor undersøgt, om der findes nye veje ind i frivilligheden. Resultaterne er opløftende. Interessen for at bidrage er stor – også blandt yngre. Men engagementet ser anderledes ud.

Hvor tidligere generationer i højere grad påtog sig faste poster med flerårige forpligtelser, efterspørger yngre i dag fleksible og afgrænsede opgaver, tydelig rolle- og ansvarsfordeling, hurtigere beslutningsprocesser samt konkret mening og synlig effekt.

Der er ikke mangel på vilje til engagement. Men der er et mismatch mellem traditionelle strukturer og nye generationers forventninger.

Michael Buksti
Direktør, Nyreforeningen

For yngre frivillige er det således afgørende, at frivillighed kan forenes med både arbejde og familieliv.

En central konklusion i projektet er, at nye frivillighedsformer opstår som reaktion på komplekse og tunge strukturer, der er udviklet over årtier.

Strukturer, som ikke nødvendigvis er designet til nutidens krav om tempo, gennemsigtighed og handlekraft.

I alle tre deltagende foreninger var der en historisk bekymring for, at øget fleksibilitet i måden af engagere sig som frivillig ville underminere foreningernes stabiliteten.

Bekymringerne blev gjort til skamme. Erfaringerne fra projektet peger på det modsatte. Fleksible engagementsformer kan fungere som supplement – ikke erstatning – til de klassiske strukturer.

Frivillighed koster

Når frivillige får mulighed for at engagere sig i kortere, veldefinerede opgaver, sænkes tærsklen for deltagelse. Det åbner døren for nye målgrupper.

Men for at det skal kunne fungere, så kræver fleksibiliteten tydelige rammer, det vil sige klare opgavebeskrivelser, afstemte forventninger, gennemsigtighed i beslutningskompetencer og adgang til central støtte fra et centralt sekretariat.

Projektet viser også, at nye frivilligformer ikke opstår af sig selv. De kræver ledelsesmæssig opmærksomhed og professionel understøttelse.

Især i opstartsfasen spiller et centralt sekretariat en afgørende rolle i at facilitere og støtte nye frivillige. Uden denne støtte risikerer engagementet at forsvinde.

Hvis vi ønsker stærke civilsamfundsorganisationer, må vi acceptere, at frivillighed ikke er gratis.

Michael Buksti
Direktør, Nyreforeningen

Konkret betyder det, at hvis vi ønsker stærke civilsamfundsorganisationer, må vi acceptere, at frivillighed ikke er gratis.

Professionel og central understøttelse er således ikke et alternativ til frivillighed – det er en forudsætning for, at den kan trives.

Projektet bekræfter, at der eksisterer forskellige forventninger til frivillighed på tværs af generationer. Det handler ikke om rigtigt eller forkert, men om at kunne rumme flere generationers logikker samtidig.

En fremtidssikret patientforening skal derfor kunne fastholde erfarne frivilliges engagement og viden, tilbyde fleksible indgange for yngre generationer, skabe sammenhæng mellem lokal forankring og national strategi samt sikre klare mandater og beslutningsveje.

Det er hverken enkelt eller nemt, det kræver vilje og mod til at justere vedtægter, rollefordelinger og ledelsesstrukturer.

Forandring er ikke en trussel

Selvom projektet tager afsæt i tre patientforeninger, er problemstillingerne generelle.

Mange frivillige organisationer oplever faldende rekruttering til bestyrelser og nye frivillige, som ønsker muligheden for et mere fleksibelt engagement.

Projektet peger på fem principper, der kan hjælpe organisationer med at fastholde frivillige i fremtiden:

For det første er det afgørende, at de frivillige oplever, at roller, mandater og beslutningsvej er tydelige og klart definerede.

For det andet er det muligt at etablere nye engagementsformer som et supplement til de eksisterende strukturer, ikke som en erstatning.

For det tredje kræver nye måder at engagere sig på, at der er en central understøttelse af de nye frivillige, det vil sige, at de nye frivillige ikke oplever at blive ladt alene, men at foreningerne er villige til at investere i frivilligheden med central støtte.

Forandring er ikke en trussel mod frivilligheden. Den er dens forudsætning.

Michael Buksti
Direktør, Nyreforeningen

For det fjerde er det vigtigt at involvere alle frivillige – nye som gamle – så forandringerne ikke sker hen over hovedet på de frivillige, men i dialog med dem.

Og endelig for det femte er det vigtigt at have modet til at justere vedtægter og strukturer, så den nødvendige udvikling understøttes strukturelt.

Projektet viser tydeligt, at frivilligheden forandrer sig. Skal frivillige foreninger forblive stærke fællesskaber og markante aktører i fremtiden, kræver det således mod til at gentænke fundamentet – ikke for at bryde med traditionen, men for at sikre, at den kan leve videre.

"Nye veje til frivillighed" viser, at engagementet er der. Potentialet er stort. Men strukturen skal understøtte det.

Fremtidens forening er både traditionel og fleksibel. Den kombinerer erfaring med fornyelse. Forandring er ikke en trussel mod frivilligheden. Den er dens forudsætning.