Politikere: Folkemødet er mere end en ferielejr

Det er blevet kaldt DJØFstortion og en politisk sommerfest, men Folkemødet er mere end det. Den nu seks år gamle festival har fået en tyngde og en betydning, der rækker langt videre end de fire dages politiske manifestation i Allinge.

Det vurderer Anders Dybdal, områdedirektør i Operate, baseret på en måling, kommunikationsbureauet har foretaget blandt politikere i Folketinget, kommunerne og regionerne.

”Folkemødet er blevet en central del af det politiske årshjul og har betydning for både politikerne selv og de politiske interessenter, der er til stede,” siger han.

Undersøgelsen er besvaret af 47 medlemmer af Folketinget – svarende til en fjerdedel af parlamentarikerne. Blandt dem har ni ud af ti været omkring Bornholm – og syv ud af ti har været på Folkemøde mere end én gang.

Og de får noget med sig hjem i form af input, som de bruger efterfølgende, pointerer Anders Dybdal.

”Politikerne bruger Folkemødet til noget. De mødes med virksomheder, organisationer og borgere, og de skriver kronikker, og flere udarbejder sågar politiske forslag på baggrund af de input, de modtager,” siger han. 

[Artiklen fortsætter efter grafikken]

Også de regionale politikere prioriterer turen til Allinge, viser analysen. 53 har deltaget i undersøgelsen. Og blandt dem har ni ud af ti været til Folkemøde mindst en gang. Til gengæld er lokalpolitikernes fremmøde markant lavere. Kun hver tredje af de 453 byrådspolitikere, der har deltaget i undersøgelsen, har været til Folkemøde.

Politikere: En indsprøjtning til demokratiet
Ifølge undersøgelsen mener politikerne fra alle tre kategorier af folkevalgte, at Folkemødet styrker demokratiet i Danmark. Mest positive er de nationale og regionale politikere.

[Artiklen fortsætter efter grafikken]

Men her bør de spise brød til, mener flere forskere. For der er forskel på at tilbringe nogle gode dage i en summende politisk atmosfære og at gøre det danske demokrati stærkere og mere levedygtigt.

”Politikerne oplever Folkemødet som en positiv begivenhed. Men der er et langt spring fra et vellykket Folkemøde til, at de tre dages møde mellem politikere, interesseorganisationer og medier reelt bidrager til demokratiet,” siger Roger Buch, forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Og også samfundsforsker ved Roskilde Universitet professor Bent Greve lægger ansigtet i skeptiske folder.

”Folkemødet er meget for organisationsdanmark, så politikerne møder primært de folk, de er vant til at omgås. Selv om der er borgere til stede, er det her ikke det samme, som at politikerne kommer ud til borgerne i landet,” siger han.

Bent Greve peger på hele diskussionen om Udkantsdanmark, hvor borgere i yderområderne oplever, at de bliver koblet af den udvikling, der foregår på velfærdsområdet.

”Den frustration, der findes i yderområderne, møder politikerne ikke bare ved at tage til Folkemøde på Bornholm,” siger han.

Mere Folkemøde i hverdagen, tak
Begejstringen for Folkemødet er så stor, at omkring halvdelen af de regionale og nationale politikere gerne så mere af stemningen fra Allinge i deres hverdag.

[Artiklen fortsætter efter grafikken]

Anders Dybdal fra Operate ser to retninger i politikernes svar: dels et ønske om nogle fora, hvor de kommer tættere på borgerne; dels et debatklima med lidt højere til loftet og mere rum for tvivl og nuancer.

”Der er helt klart et ønske om en mere folkelig dialog i løbet af året, og der kunne de jo godt forpligte sig på at lave nogle formater, hvor de kommer tættere på deres bagland,” siger Anders Dybdal og fortsætter:
”Hvad angår den frie samtale, har de jo i høj grad selv ansvaret for, at tonen bliver hård og uforsonlig, fordi de går i konfrontation med deres modstandere.”

At trække Folkemødet ind i hverdagen er ren ønsketænkning, mener Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

”Det ville jo kræve, at man aflyste moderne politik,” siger han.

Roger Buch peger på, at Folkemødet er noget særligt, der ikke kan overføres til resten af det politiske arbejdsår, simpelthen fordi det ligger på det tidspunkt, det gør.

”Det er starten på sommerferien, hvor der ikke er det samme pres på politikerne, fordi alt det, de siger, ikke straks bliver kastet ind i den politiske mølle. Hvis Folkemødet lå i marts eller november, ville det have en helt anden karakter,” siger han.

Ida Auken: Vi kunne være mere generøse
På sidste års Folkemøde modtog Ida Auken (R) Dialogprisen, som hun rækker videre til en ny modtager på søndag. Hun har ikke deltaget i undersøgelsen fra Operate, men kan sagtens genkende ønsket om mere konstruktiv politisk debat.

”Jeg er en af dem, der har haft det på den måde i lang tid,” siger Ida Auken og fortsætter:

”Jeg tror, der findes en trang i alle partier til at tale sammen på andre måder, end vi gør i dag – både parterne imellem, med medierne og med vores egne partifæller. Vi kunne godt blive meget bedre til at tale sammen – og meget mere generøse,” siger hun.

Venstres Jakob Engel-Schmidt understreger, at alle har en interesse i en reel debat.

”Men grunden til den udtalte uenighed er jo også, at vi rent faktisk er uenige om nogle ting. Og det skal der også være plads til at være,” siger han.

Problemet ligger hos pressen
Hos Socialdemokraterne mener Benny Engelbrecht, at den politiske debat grundlæggende har det godt – i hvert fald hvis man måler på paneldebatter på gymnasier og lignende.

”Heldigvis er det ikke alle debatter, der foregår som hos Clement – der jo ikke har noget med debat at gøre. Den slags er anstrengende for den politiske debatkultur,” siger han.

Problemerne opstår især, når medierne kommer med ind i billedet, mener Benny Engelbrecht, fordi alt skal brydes ned til klip på ganske få sekunder.

”Der er brug for en større grad af eftertænksomhed og nuancer. Det er utrolig sjældent, at man kan besvare et politisk spørgsmål med et ja eller et nej eller beskrive en kompleks problemstilling på 12 sekunder,” siger han.

Men det er for let at skyde på journalisterne og sige, at de altid søger konflikten, mener lektor Helene Helboe Pedersen, som forsker i demokrati og magt på Aarhus Universitet. For politikerne bidrager til problemet ved selv at være i evig konkurrence med hinanden.

”Problemet, når man stiller tingene op på den måde, er, at det hurtigt bliver til, at det ikke er i orden at stille kritiske spørgsmål og holde magthaverne i ørerne. Og det er jo en del af pressens demokratiske rolle,” siger hun.

Helene Helboe Pedersen peger på, at nøglen til en bedre debat også ligger hos den enkelte politiker og evnen til at komme ud i landet.

”Det er i baglandet, debatten skal flyttes hen. For det er der, man får den gode dialog. Det er sjældent i medierne, desværre,” siger Helene Helboe Pedersen.