
14. august 2025 kl. 10.24
Anders Riisgaard er ny på gangene i Lungeforeningen, hvor han er startet som presse- og kommunikationschef.
Det skriver han i et opslag på LinkedIn.
I stillingen skal Anders Riisgaard styrke Lungeforeningens synlighed for offentligheden.
"Lungesygdomme som KOL og astma rammer hundredtusindvis af danskere – og fortjener endnu større fokus i den offentlige debat. Det vil jeg gerne være med til at ændre på," skriver han.
Riisgaard kommer med erfaring fra mediebranchen.
Han har været ansat hos TV2 Øst i 14 år, hvor han blandt andet har været nyhedschef, konstitueret direktør og chefredaktør.
Anders Riisgaard stoppede hos TV2 Øst tidligere på året efter en omstrukturering hos mediehuset.
Læs også
- Se stemmeprocenten i dit område: Stor demokratisk ulighed i naboområder
- Det er en sensation, at Jordskreds kandidater blev valgt ind. Bevægelsens næste kapitel bliver afgørende
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Fagbevægelsens udviklings- og bistandsorganisation skifter navn
- Centerchef: Problemer med at få støtte til drift rammer ikke kun de små organisationer






























