Tillid, hastværk og en købmand i Bælum

Er en tidligere skoleinspektør i Fjaltring alene om at være frustreret, og har et fortravlet lovforslag om en ny fondsbeskatning til formål at forstyrre den eksisterende orden, eller er det bare udtryk for, at det hele skal gå så stærkt?

Disruption er et moderne ord for forstyrrelse af den kendte orden. Hos nogle er ordet udtryk for en nødvendig forstyrrelse, der fører til fornyelse, vækst, innovation. Hos andre udhuler forstyrrelsen den gensidighed og tillid, som skulle få samfundslivet til at fungere lettere.

Tillid som grundpille
I december 2015 skød kulturminister Bertel Haarder (V) et dannelsesprojekt i gang: Danmarkskanon er et forsøg på at bevidstgøre borgerne om de samfundsværdier, traditioner og begivenheder, som samler os. Et helt år blev sat af til processen, og resultatet kommer den 12. december i år.

Én af kanonværdierne er tillid. Om tillid hedder det blandt andet, at ”et højt tillidsniveau har en kolossal værdi for et samfund – socialt, politisk og økonomisk. Det skaber en offentlig kultur præget af gensidighed og samarbejde samt forpligtelse over for fælles love og aftaler. En høj grad af tillid vil være en grundpille i et effektivt og relativt ubureaukratisk samfund. Tillid er med til at skabe trivsel, tryghed og troværdige relationer mellem mennesker og får samfundslivet til at fungere lettere.”

Nye vinde og gamle værdier
Nye vinde blæser ind over de gamle demokratier. Vi oplever en voksende skepsis over for de etablerede systemer. I den nordjyske by Fjaltring sidder en forhenværende skoleinspektør, Anders Bune, og ærgrer sig over de regler, som nidkært administreres af eksperter, som aldrig har sat deres ben i Vestjylland og nu træffer ”surrealistiske beslutninger, der røber deres uvidenhed”.

Det er ikke kun i Fjaltring og omegn, at man finder denne holdning. Bag skoleinspektøren tegner sig billedet af et skred i tilliden til embedsfolket, administratorerne og de institutioner, de repræsenterer. Ifølge Politiken er Den Uafhængige Politiklagemyndighed for eksempel i øjeblikket ved at undersøge 11 sager om dårlig dialog mellem borgere og 112-alarmcentralen.

Offentlige kultur under pres
Det er næppe for meget sagt, at den offentlige kultur er sat under pres i mange vestlige demokratier. Den offentlige forvaltning drives i dag mere som en forretning end som en forvaltning. Der er bonusløn og resultatkontrakter på bordet, når aftaler om mål og midler skal falde på plads.

Paradoksalt nok sker det i samme periode, som der vokser en erkendelse frem af, at vi kun kan løse de store samfundsudfordringer i et tættere samspil mellem det offentlige, civilsamfundet og erhvervslivet. Tiden kalder på større fleksibilitet i måden, vi gør tingene på – og dermed også på den måde, vi træffer beslutninger på.

Forvaltning, frivillige og fonde
De strukturproblemer, som borgerne i Fjaltring og andre steder mærker konsekvenserne af, kan bedst løses i et utraditionelt samspil mellem forskellige aktører. Det ved de alt om i landsbyen Bælum i Himmerland.

Som så mange andre mindre bysamfund fik købmanden Lukas Christiansen svært ved at klare sig i konkurrencen med butikslivet i de omkringliggende byer. En kreds af lokale borgere tog initiativ til at sælge folkeaktier, og det lykkedes dem at rejse i alt 2,8 millioner kroner til et nyt koncept for Bælum Butikshus, der blev indviet i april 2016.

I den forbindelse stillede KFI Erhvervsdrivende Fond sin viden til rådighed – markedsanalyser, budgetmodeller for købmandsdrift og etablering af borgerselskab med mere. KFI medfinansierede samtidig butikken, inventar og –driftsmidler og sørgede for købmandens kassekredit.

Til Altinget siger administrerende direktør Jesper Loiborg, at KFI Fonden håber, at andre lokalsamfund kan finde inspiration til at drive bæredygtige dagligvarebutikker, hvor de ellers ville være nødt til at dreje nøglen om. Så langt, så godt.

Ny trend: beskatning af fonde
Det ser ud til at være en ny trend, at embedsfolkene i Skat op til årets finanslovforhandlinger kommer med et udspil til ny beskatning af fondene.

Som nogle måske vil huske, kom der sidste år et lovindgreb i forbindelse med finansloven, som begrænsede de erhvervsdrivende fondes fradragsmuligheder, når de foretager almennyttige uddelinger.

Fradragsretten er en motor for at generere nye almennyttige uddelinger og er derfor hjerteblod for de uddelende fonde. I skrivende stund er der endnu ikke fundet en endelig model for, hvordan de nye regler skal eksekveres.

I slipstrømmen på L71 – som er navnet på lovforslaget – var der kraftig kritik af det forberedende lovarbejde. Fejlberegninger, ufuldstændigt beslutningsgrundlag og sjusk var nogle af de ord, der blev brugt til at beskrive processen.

Nu skaber et nyt udspil fra Skat så igen debat. Denne gang går forslaget på at fjerne fradragsmuligheden for de erhvervsdrivende fonde, der ikke foretager almennyttige uddelinger, men som uddeler penge på anden måde.

I alt forventer Skat, at lovændringen vil give en ekstra skatteindtægt på 200 millioner kroner. Akkurat samme beløbsstørrelse, som var i spil ved sidste års finanslovsforhandlinger. Denne gang forventer Skat dog kun at kunne beholde 75 millioner kroner på grund af såkaldt tilbageløb.

Mere end en konsekvensrettelse
Forslaget skulle have været en konsekvensrettelse af den danske lovgivning, efter at EU-domstolen har kritiseret reglerne om skattefradrag for fonde i Østrig.

I stedet har Skat så valgt at fjerne hele fradragsretten for uddelinger af ikke-almennyttig karakter. Måske for at fjerne nogle andre uhensigtsmæssigheder ved familiefonde, men det fremgår nu ikke af bemærkningerne til lovforslaget.

Gennemføres lovforslaget, som det ligger nu, er konsekvensen imidlertid, at det vil gå ud over fonde, der som KFI Fonden bruger en del af deres uddelinger til at støtte købmandsvirksomheder som den i Bælum.

Jesper Loiborg fra KFI mener, det vil reducere fondens ikke-almennyttige uddelinger med omkring 20 millioner kroner om året. På den længere bane vurderer han, at ændringerne kan gå ud over gennemsigtigheden i fondene.

De nye regler tilskynder, at fondene forsøger at få ikke-almennyttige uddelinger til at ligne almennyttige uddelinger eller driftsudgifter. Hvad de ikke er.

Gør umage hipt
Tilbage står, at skal vi som samfund bevare den gensidige tillid, er det nødvendigt at gøre sig umage. Umage er et gammeldags ord, som måske ikke har lige så stor appel i dag som ordet disruption, når noget nyt skal på banen. Men tænk engang, hvis det hos Skat og andre embedsfolk i den dyre del af finansloven blev mere hipt at gøre sig umage i forberedelsen af ny lovgivning. Måske er der inspiration at hente hos folkene bag Kulturministeriets Danmarkskanon – både i proces og i værdisæt.

Birgitte Boesen er analytiker, rådgiver og indehaver af büroCPH. Hun har i 12 år arbejdet som kommunikations- og pressechef i Realdania. Klummen er fast tilbagevendende og alene udtryk for skribentens egen holdning.