Derfor er Trump 2.0 en mere kampberedt og mere magtfuld præsident

Det lykkedes ikke. I hvert fald trak Trump USA ud af Paris-aftalen senere i 2017. Det samme gjorde han med den internationale sundhedsorganisation WHO, ligesom han raslede med sablen over for Nato-lande, som ikke brugte to procent af deres BNP på forsvar.

På trods af de ting forblev Trumps nye virkelighed abstrakt for de fleste danskere.

Her sker et kæmpe skift med Trump 2.0. Indsættelsestalen var klar besked men hård kost for mig personligt som en stor fortaler for USA som verdens ledende demokrati.

Det eneste præsidentielle forbillede, Trump nævner, er William McKinley, som var præsident fra 1896-1901. McKinley har blandt sine meritter, at han bankede Spanien, som dengang havde besiddelser i USA's nærområde, i en krig i 1898. USA tog Cuba og Filippinerne, Puerto Rico og Guam. De to sidstnævnte er fortsat amerikanske territorier.

Det er den type historieomskrivning, man skal være klar på at medvirke i for at fungere i Trump 2.0.

Jonas Parello-Plesner

McKinley indførte straftold over for USA's handelspartnere. Han levede i det 18. århundrede og i den tids logikker. At han er Trumps inspirationskilde er meget ildevarslende i den nuværende situation med Trumps gentagne udsagn om at ville købe Grønland.

Det fører mig til en anden forskel på Trump 1.0 og 2.0. I 2017 talte vi om de såkaldte adults in the room, som europæiske allierede kunne trække på i administrationen. Det var folk som udenrigsminister Pompeo, forsvarsminister Mattis, national sikkerhedsrådgiver H.R. McMaster, FN-ambassadør Nikki Haley og på nogle stræk vicepræsident Mike Pence. Alle topfolk i administration som naturligvis adlød Trump som præsident men dog forsøgte at afbøje hans værste instinkter. Flere var villige til som Mattis også at træde af, hvis de tabte de interne magtkampe. 

Det er ikke tilfældet under Trump 2.0. Trump er nu den eneste voksen, som bestemmer, mens andre i rummet tager noter og udfører hans ordrer.

Også tidligere politiske modstandere af Trump bakker nu op om ham. Det gælder eksempelvis udenrigsminister Marco Rubio, som under sin tiltrædelseshøring i Senatet entydigt erklærede, at han vil tjene og implementere Trumps udenrigspolitik. Der er altså ingen ’voksne’ tilbage i rummet, som en allieret som Danmark kan bruge til at gradbøje Trumps vilje. Fra nu af får det amerikanske folk Trump 2.0 i en ufortyndet og kraftig cocktail. Det samme gør vi i rigsfællesskabet.

Trump 2.0 er ikke længere en politisk outsider. Trump har et MAGA-hold og kan trække på folk, som er 100 procent loyale over for ham. Nogle af dem kender også USA's magtsystem fra første periode.

Holdet er så loyale, at de – også mange fornuftige mennesker, som jeg har mødt – er hoppet med på løgnen om, at Trump vandt valget i 2020, samt at stormen på Kongressen den 6. januar 2021 var en fredelig opstand; en slags turisttur fra landet til storbyen. Derfor har Trump også brugt sin første tid på kontoret på at benåde de dømte forbrydere fra Kongres-opstanden. Det er den type historieomskrivning, man skal være klar på at medvirke i for at fungere i Trump 2.0.

Under Trump 2.0 kommer der også domstolsprøvelser af epokegørende ændringer. Men denne gang er Trumps hold velforberedt på kampene.

Jonas Parello-Plesner

Trump 2.0. kommer også ind med en gennemtænkt plan. Trump 1.0 havde ideer men ikke altid evnen til at udføre dem politisk. Jeg tænker tilbage på "muslim ban"-tiltaget i 2017, som hurtigt blev omstødt af domstolene. Under Trump 2.0 kommer der også domstolsprøvelser af epokegørende ændringer – som eksempelvis Trumps allerede underskrevne dekret om at ændre den forfatningssikrede ret til amerikansk statsborgerskab ved fødslen – men denne gang er Trumps hold velforberedt på kampene.

Trump 2.0 har entydigt magten i sit parti. I 2017 var han en politisk outsider, der lavede en fjendtlig overtagelse af det republikanske parti. I 2025 styrer han hele partiet. Tidligere udfordrere som Ted Cruz, Marco Rubio og Nikki Haley er blevet sat på plads. Han har flertal i Kongressens to kamre og en konservativ højesteret på sin side.

Det eneste lyspunkt forude er midtvejsvalget om to år. Her kan Trump ikke genopstille, så fra 2026 vil udfordrerne – også internt i det republikanske parti – komme ud af gemmerne.

Men måske er jeg for optimistisk. Både i forhold til hvor meget det republikanske parti efter Trump vil svinge tilbage mod en global frihedsdagsorden og i forhold til den næste kandidat. Måske bliver en af de nye kandidater i 2028 sønnen Don Jr., som grønlænderne allerede har mødt som ’købsspejder’ under hans besøg i Nuuk.

Bundlinjen er, at Trump 2.0 bliver en sand prøvelse for rigsfællesskabet og for hver af os.

Så hvad er løsningen?

Der er gevaldigt brug for nytænkning. Vi bliver nødt til at meget vende os mere helhjertet mod Europa. Det er også her, vi skal samle den nødvendige militære styrke til fortsat at støtte Ukraine, særligt hvis USA under Trump drosler ned eller i værste fald forsøger at presse en uretfærdig fred igennem, hvor Rusland belønnes for militær aggression.

Måske skal Danmark orientere sig mod at komme under fransk eller britisk atomparaply, hvis USA's sikkerhedsgaranti bortfalder eller undermineres af Trump.

Jonas Parello-Plesner

Måske skal Danmark orientere sig mod at komme under fransk eller britisk atomparaply, hvis USA's sikkerhedsgaranti bortfalder eller undermineres af Trump – også selvom han formelt er begrænset af Kongressen i at kunne forlade Nato.

Danmark selv skal fortsætte forsvarsoprustningen og til et meget højere niveau. Se på Polen, som spurter afsted mod 4,5 procent af BNP til forsvarsudgifter og mønstrer en hær på 300.000 soldater. Det gør Polen kun, fordi de ved, at de har en reel fjende i øst, og fordi de ikke blot vil forlade sig på, at hjælpen kommer fra vest og USA.

I værste fald fører de næste fire år os ind i den stærke mand og magts verdensorden. En orden, som McKinley og hans mange år senere efterfølger Trump åbenbart er tilfreds med. En orden, hvor USA er verdens stærkeste magt – også militært, men hvor magten ikke bruges til at underbygge den internationale orden men udelukkende på at sikre "America First"-politik.

Putin og Xi Jinping vil stortrives i den verdensorden, hvori de har rygdækning for deres overtagelse af deres respektive naboer Ukraine og Taiwan. For Danmark som europæisk småstat er det en skræmmende verden. Og for Grønland kan man risikere, at et berettiget ønske om selvstændighed, hvis det gennemføres, kan blive mødt af en amerikansk overtagelse.