Dansk Metal: Europa kan blive verdens absolutte handelsstormagt

Den verden, vi kender, er under opbrud. Også når det gælder verdenshandlen.
Udover det åbenlyse coronachok, så blev 2020 også det år, hvor der blev indført flest handelsrestriktioner i verden siden 2009. Samtidig har vi fået en ny amerikansk præsident, der på visse områder varsler nybrud. Og for første gang nogensinde har EU handlet mere med Kina end med USA. Det er historisk.
I denne uge løber Tænketanken Europas årlige Europakonference af stablen. Her giver nogle af landets og Europas mest prominente kræfter deres besyv med på retningen for vores kontinent det næste års tid.
Det er nok et meget godt tidspunkt med ovenstående begivenheder in mente. Jeg har fået mulighed for at være med, og jeg er ikke i tvivl om mit budskab: Europa skal igen gå forrest for at sikre åben og fair handel i verden.
Med det nuværende globale vakuum har Europa en historisk chance.
Claus Jensen
Forbundsformand, Dansk Metal
Europa skal træde i karakter
Det kræver først og fremmest, at danske politikere, meningsdannere og organisationer formår at bevæge sig op i helikopteren og tage debatten. Jeg anerkender fuldt ud, at det midt i en brydningstid kan være svært, men det gør det ikke mindre vigtigt.
Med det nuværende globale vakuum har Europa en historisk chance for at genetablere sig selv som verdens absolutte stormagt, når det gælder kampen for fri og fair handel. Hvis ikke vi gør det, så bliver det kineserne, der svinger taktstokken i verdenshandlen.
Det første sted at starte er at genoplive handelsaftalen mellem USA og EU. Den blev lagt i graven af Trump. I Dansk Metal er vi ikke naive – vi tror ikke, at alting ændrer sig med Biden. Men tiden er til, at EU rækker hånden frem mod amerikanerne.
Handelspolitisk førertrøje
Selvom den oprindelige EU-USA-aftale, den såkaldte TTIP-aftale, ikke kan genoplives, skal vi tage det første skridt og være fødselshjælper på et stærkere handelssamarbejde med USA. Og så skal vi sikre, at den ellers planlagte handelsaftale mellem EU og landene i Sydamerika bliver til virkelighed.
Aftalen sætter gang i væksten og flere arbejdspladser i både Sydamerika og Europa, og trækker samtidig landene i Sydamerika i den rigtige retning på klima og miljø.
Mens USA træder vande, er Kina godt i gang med at intensivere deres handel med andre lande. Der er kun et ordentligt svar på det: EU skal i den handelspolitiske førertrøje.
Indsigt
Eggert Petersen99 årI dag
Professor em., orlogskaptajn, dr.phil., fhv. MF og MEP (S)
Bjarne Wahlgren80 årI dag
Professor i voksenuddannelse, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet
Anne Hauge38 årI dag
Særlig rådgiver, næstformand for Europa-Parlamentet Christel Schaldemose (S)
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Topmødet i Beijing har med et trylleslag gjort urovækkende krigsscenarie hyperaktuelt
- Historiestuderende: Lars Bojes kollaps er del af en europæisk tendens
- #dkpol: Lund har erklæret Løkke krig
















