Lektor: EU satser på Armenien som demokratisk partner. Men et afgørende valg gør udfaldet usikkert

Tilsyneladende ville den armenske premierminister allerhelst afbildes sammen med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, når de to krammede hinanden, kørte i taxa sammen eller gik omkring i Jerevans gader og hilste på befolkningen.

I det hele taget viste de to dages topmøder, at Armenien og i særdeleshed Pashinyan og hans parti, Borgerkontrakt, har fuld opbakning fra Bruxelles.

Armenien skal til valg

En vigtig markering forud for det armenske parlamentsvalg 7. juni, hvor meget er på spil. Blandt andet om den kommende armenske regering vil orientere sig mod EU eller Rusland. Og om landets fredsproces med nabolandet Aserbajdsjan vil fortsætte.

Når de armenske vælgere bliver spurgt, hvad der er Armeniens største udfordring, svarer de fleste, at det er Armeniens sikkerhed og sikringen af landets grænser. Det er der gode grunde til.

I mere end 30 år har Armenien været i konflikt med nabolandet Aserbajdsjan om området Nagorno-Karabakh, der er en del af Aserbajdsjan, men hvor en stor del af indbyggerne indtil for nyligt var armeniere.

Ud over at vende blikket mod vest har Pashinyan, tvunget af nødvendighederne, arbejdet for at opnå en varig afslutning på konflikten med Aserbajdsjan. En fredsproces der har gjort ham til en kontroversiel politiker i Armenien.

Jakob Matthiesen
Lektor, Københavns Professionshøjskole

Som et foreløbigt punktum i det militære opgør mellem de to lande gennemførte Aserbajdsjan i efteråret 2023 et lynangreb på Nagorno-Karabakh. I løbet af få dage blev 100.000 armeniere fordrevet fra et område, som havde haft armensk befolkning i hundreder af år.

Hændelsesforløbet var afgørende for en ny retning for den armenske udenrigs- og sikkerhedspolitik. Især det forhold at Rusland - Armeniens tætte handelspartner og militært allierede siden 1991 - ikke kom Armenien til undsætning ved angrebet fra Aserbajdsjan. Det har fået den armenske regering til at opløse forbindelsen med Rusland og i stedet orientere sig mod EU og USA.

Det er på den baggrund, at man skal se festlighederne den 4. og 5. maj i Jerevan og de mange samarbejdsaftaler, der er indgået mellem EU og Armenien om støtte til demokratiudvikling, infrastruktur og bekæmpelse af indflydelse fra fremmede magter (underforstået Rusland).

Ud over at vende blikket mod vest har Pashinyan, tvunget af nødvendighederne, arbejdet for at opnå en varig afslutning på konflikten med Aserbajdsjan. En fredsproces der har gjort ham til en kontroversiel politiker i Armenien.

Pashinyans indsat har resulteret i en fredsaftale, som USA’s præsident Donald Trump har faciliteret.

8. august 2025 trykkede Pashinyan hånd med Aserbajdsjans præsident Ilham Aliyev i Det Hvide Hus, hvor de havde tilsluttet sig en 17-punkts fredsplan og underskrevet en erklæring om at undgå fremtidige konflikter mellem de to lande.

En europæisk allieret

For EU er Pashinyan det bedste bud på en politisk allieret i det sydlige Kaukasus, en region præget af autokrati (Aserbajdsjan) og russisk indflydelse og demokratiske tilbageskridt (Georgien).

I den fælles erklæring som EU og Armenien udsendte efter de to dages topmøder, fremgår det, at EU er varm fortaler for fredsaftalen, som også indebærer en normalisering af forholdet mellem Armenien og Tyrkiet, og dermed vil stabilisere hele regionen.

På samme tid undgår erklæringen med diplomatisk finfølelse at nævne Rusland, selv om alle er klar over, at landet aktivt forsøger at påvirke det kommende valg i Armenien til sin fordel.

Når EU lige nu bakker op om den siddende regering i Armenien skyldes det også, at det ikke ligefrem vrimler med demokratisk sindede alternativer i armensk politik.

Jakob Matthiesen
Lektor, Københavns Professionshøjskole

Men Armeniens fredsproces, som EU bakker op om, er en kilde til polarisering i Armeniens politiske miljø. Både den armenske kirke og repræsentanter for fordrevne fra Nagorno-Karabakh har protesteret mod Pashinyan og hans regerings forsonlige kurs over for Aserbajdsjan.

Ifølge Narek Sukiasyan, der er ph.d. i international politik og forsker i armensk udenrigspolitik ved den amerikanske tænketank German Marshall Fund of the United States, er det gennemførslen af fredsprocessen, der er hovedprioritet for den siddende regering, men det er også den, der møder størst kritik fra oppositionen.

"Det regerende parti siger, at hvis ikke det taber valget, kan der komme yderligere aserbajdsjansk aggression og dermed er Armeniens fremtid truet. Oppositionen påstår derimod, at landet vil blive kastet ud i en økonomisk konflikt med Rusland, som blandt andet vil skrue op for gaspriserne, hvis Pashinyan og hans parti vinder.

Og hvad skal der ske med de armenske krigsfanger, som sidder fængslet i Aserbajdsjan? Og hvad med den kulturelle og historiske armenske kulturarv i de områder, som Aserbajdsjan nu har overtaget, vil den blive sikret? Det er spørgsmål, der både bliver brugt taktisk politisk, men som også afspejler en bekymring, som mange i befolkningen deler" siger Sakyasian.

Når EU lige nu bakker op om den siddende regering i Armenien skyldes det også, at det ikke ligefrem vrimler med demokratisk sindede alternativer i armensk politik. Og for forskeren Sakyasian er det kommende valg da også afgørende for den demokratiske udvikling i Armenien:

"Den siddende regering er ikke perfekte, hvad angår demokrati. På det seneste har den brugt domstole til at svække politiske modstandere, bekæmpelsen af korruption er gået i stå, og der har været forsøg på at kontrollere de kritiske medier.

Men situationen vil blive endnu værre, hvis oppositionen vinder. Den forhenværende præsident for Armenien, Robert Kochyran, der er en ledende politiker fra oppositionsblokken, var selv autoritær, da han havde magten. Og en anden fremtrædende oppositionspolitiker, oligarken Gagik Tsarukyan, har tidligere forsøgt at påvirke valg ved hjælp af bestikkelse.

Der er bestemt ikke grund til optimisme for demokratiet, hvis oppositionen vinder. Tværtimod. Det er det ikke kun fredsprocessen, der er på valg, det er også Armeniens fremtid som demokratisk land, der skal stemmes om ved det kommende valg," slutter han.