Bankunionen er klar venstreorienteret politik

Bankunionen er noget nyt, som de europæiske regeringer og Europa-Parlamentet er nået til enighed om.

De store linjer er blevet aftalt, men nu skal man forhandle de konkrete detaljer på plads. SF og jeg mener, at Danmark bør tilslutte sig bankunionen. Vi mener, at det er med til at tøjle finanssektoren.

Det er EU, der står bag bankunionen. Derfor er Folkebevægelsen imod og Enhedslistens automatreaktion at være imod bankunionen.

I sidste uge skrev Rina Ronja Kari og Frank Aaen et fællesindlæg (se her) om deres modstand til bankunionen.

Indlægget beror dog på en række misforståelser, som jeg kunne bruge lang tid på at tilbagevise.

For eksempel, at Frank Aaen og Rina Ronja Kari kritiserer Basel III-aftalen i deres kritik af bankunionen. Det er bare to forskellige ting, hvor bankunionen selvsagt ikke ændrer på Basel III-aftalens indhold.

Det er forskellen på SF og Folkebevægelsen. SF er et internationalt venstreorienteret parti, der tør tage ansvar og bruge sine mandater til at skabe en bedre hverdag for europæerne og danskerne. Hvis vi opførte os ligesom Folkebevægelsen, så havde de borgerlige fået frit spil til at lave bankunionen. Jeg mener, at det er vigtigt, at SF og de grønne sidder med ved bordet. For det er os, der vil holde bankerne i kort snor - ikke de borgerlige.

Teis Volstrup
Kandidat til Europa-Parlamentet for SF

Jeg vil i stedet fortælle, hvorfor SF og jeg mener, at Danmark bør tilslutte sig bankunionen. Det vil jeg gøre ud fra de to spørgsmål, som Frank Aaen og Rina Ronja Kari stiller i deres indlæg.

Ny finanskrise?
Det første spørgsmål er, om EU's bankunion forhindrer en ny finanskrise. Svaret er, at bankunionen ruster EU langt bedre og vil stå stærkere mod en ny finanskrise.

De enkelte medlemslandes finanstilsyn har været for svage - både før og efter finanskrisen. Der var ingen finanstilsyn, der råbte vagt i gevær inden finanskrisen. Der var heller ingen, der så finanskrisen komme.

Desuden har nogle af medlemslandenes finanstilsyn lidt for tætte relationer til bankdirektørerne. Derfor er det godt, at vi nu får et stærkt europæisk finanstilsyn, der kan holde skarpt øje med alle de store banker i EU.

Frank Aaen og Rina Ronja Kari kommer med kritik af, at der kommer til at sidde bureaukrater fra andre lande og holde øje med danske banker. Jeg ved ikke, hvor denne nationalisme kommer fra - og jeg forstår heller ikke, hvorfor det kun er danske bureaukrater, der må holde øje med danske banker.

Jeg håber dog, vi kan blive enige om, at de europæiske banker - også de danske - ikke stopper ved grænsen. Derfor er der brug for europæiske samarbejde, hvis man reelt ønsker at holde bankerne i kort snor.

Der er brug for et europæisk finanstilsyn, som er stærkt, og som kan stress-teste bankerne. Og det nye europæiske finanstilsyn bliver stærkt. Flere prominente eksperter er blevet headhuntet til at være en del af tilsynet.

De har forladt højtbetalte jobs for at være med til at skabe et godt system til gavn for europæerne og danskerne. De er passioneret omkring at skabe et sundere og stærkere bankvæsen.

Ud over det nye finanstilsyn, så kommer der også stress-tests. Det har allerede nu fået nogle bankerne til at afskrive dårlige aktiviteter.

Bankunionen ruster den europæiske banksektor. Bankunionen sikrer en sund og stærk finanssektor.

Bankerne skal betale regningen
Det andet spørgsmål, som stilles i deres indlæg, er, om skatteyderne slipper for at betale regningen. Her svarer Frank og Rina nej. Men igen tager de fejl.

Den nye redningsfond på 410 milliarder kroner bliver bygget op af bankernes egne midler. Det er dermed bankerne selv, der skal betale for deres egen uansvarlighed - og ikke skatteborgerne, som det tidligere har været tilfældet.

Men en krakket bank kan ikke få nogle af disse penge uden krav. Den krakkede bank skal først igennem en "bail-in". Her skal aktionærerne og bankens bestyrelse fremvise en redningsplan og selv vise, at der er nogle investorer, som vil lægge kapital til at få banken ude af sine problemer.

Derudover mindskes risikoen for et nyt bankkrak via det nye europæiske finanstilsyn og de førnævnte stress-test. Det mindsker også riskoen for, at skatteyderne betaler regningen for bankernes uansvarlighed.

SF tør tage ansvar
Jeg mener, at bankunionen er klar venstreorienteret politik. Den skaber et sundere og stærkere bankvæsen og holder regningen for bankernes uansvarlighed væk fra skatteyderne.

Grunden til, at jeg i dag kan kalde det klar venstreorienteret politik, er, at SF har taget ansvar og har forhandlet med de borgerlige. Vi gik ind til forhandlingerne og gav de borgerlige kamp til stregen. Sammen med vores gruppe, De Grønne, fik vi presset på for, at redningsfonden skulle være større. Vi fik presset på for, at den skulle indfases hurtigere. Vi fik presset på for, at der skulle mere demokratisk kontrol.

Det er forskellen på SF og Folkebevægelsen. SF er et internationalt venstreorienteret parti, der tør tage ansvar og bruge sine mandater til at skabe en bedre hverdag for europæerne og danskerne.

Hvis vi opførte os ligesom Folkebevægelsen, så havde de borgerlige fået frit spil til at lave bankunionen. Jeg mener, at det er vigtigt, at SF og de grønne sidder med ved bordet. For det er os, der vil holde bankerne i kort snor - ikke de borgerlige.

Indlægget fra Frank og Rina er dog meget sigende for Folkebevægelsens politik: De kan kun kritisere. De få løsninger, vi endelig hører fra dem, er politisk urealistiske.

De beklager eksempelvis, at der er mange finanslobbyister i Bruxelles. Det er ikke en undskyldning for, at vi ikke skal prøve at tøjle finanssektoren. Vi skal tøjle finanssektoren, men samtidig skal vi indføre et lobbyregister, så vi har styr på, hvornår lobbyisterne besøger politikerne og embedsmændene.

De næste fem år bliver det helt centrale for SF at forstærke bankunionen og lave en opsplitning af bankerne imellem den normale bankvirksomhed og deres spekulative investeringsvirksomhed.

Jeg håber, at Folkebevægelsen vil være med og ikke bare stå på sidelinjen og kritisere.