Derfor vil danskerne stemme nej til patentdomstolen

Vælgernes støtte til EU's patentdomstol falder støt. Det viser meningsmålinger fra Altinget.dk (se her). Men målingerne siger intet om, hvad vælgerne baserer deres valg eller deres tvivl på.

En analyse baseret på to anerkendte teorier inden for vælgeradfærd viser, at det ser sort ud for dansk tilslutning til den europæiske patentdomstol.

Det er sikkert, at det får stor betydning, om danskerne stemmer 'JA' eller 'NEJ' til den europæiske patentdomstol den 25. maj.

Men det er langt fra sikkert, om danskerne vil stemme ud fra den nytte, de ser eller ikke ser i en fælles patentdomstol. For EU-spørgsmål kan være svære at gennemskue for menigmand.

Derimod stemmer mange vælgere ud fra deres holdning til EU som projekt, men det kan også være, at de stemmer ud fra deres syn på den nuværende regering.

Det europæiske projekt fortsætter med at udvikle sig. Det, der startede som en relativt simpel kul- og stålunion og det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) i 1950'erne, har vokset sig til en avanceret politisk enhed: Den Europæiske Union (EU).

Stemmer danskerne ud fra deres holdning til EU generelt eller synet på den nuværende regering, er der grund til at tro, at valget bliver mere tæt, end meningsmålingerne antyder.

Mikkel Freltoft Krogsholm
Seniorrådgiver for Burson-Marsteller og medlem af hovedbestyrelsen for Liberal Alliance

Fælles beslutninger på det ene område lægger pres for fælles beslutninger på beslægtede områder. Netop som vi ser det med patentdomstolen, der er et resultat af det fælles indre marked. Når vi opererer i ét fælles marked, bør vi også få ét fælles patent, lyder argumentet.

Nu skal danskerne så til stemmeurnerne for at afgøre, om de vil være med eller ej.

Stemmer nej for at straffe regeringen
Anthony Downs udgav i 1957 sin berømte bog 'An Economic Theory of Democracy', hvor han fremlagde sin teori for, hvordan vælgere opfører sig.

Er nytten for vælgeren højest, hvis forslaget vedtages, stemmer han 'JA'. Er den derimod højest, hvis forslaget forkastes, stemmer han 'NEJ'. Da afstemningen er karakteriseret ved enten/eller, er det derfor midtervælgerens nytte, der er afgørende for, om forslaget står eller falder.

Men hvad giver så den enkelte vælger nytte i en folkeafstemning om EU? Her er der to rivaliserende tilgange med hver deres meget forskellige bud på, hvad der får vælgerne til at stemme for eller imod i en folkeafstemning vedrørende et EU-emne.

Issue Voting-tilgangen siger, at vælgerne stemmer 'JA' eller 'NEJ' på baggrund af deres grundlæggende holdninger til EU-samarbejdet. Altså ud fra deres ønske om mere eller mindre europæisk integration.

Er vælgeren derfor positivt indstillet over for EU og et fortsat tættere samarbejde, vil han få størst nytte ved at stemme for forslaget. Er han derimod meget negativt indstillet over for EU, vil hans nytte være størst, hvis forslaget forkastes.

Den anden tilgang er Second Order-tilgangen. Ifølge den benyttes valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemninger om EU-emner til at signalere tilfredshed eller utilfredshed med den nuværende regering og det nationale politiske system.

Vælgerne kan altså ikke adskille den nationale politiske arena fra den europæiske og benytter sig derfor af lejligheden til at belønne eller straffe den nationale regering. Den nationale regering er altid for vedtagelsen af et forslag til afstemning og står på mål for den.

Tilgangen antager, at vælgeren befinder sig så langt fra det europæiske niveau, at denne ikke kan udregne sin nytte af forslaget til afstemning. Derimod kan vælgeren meget bedre tage bestik af den nationale situation og regne ud, om han vil have mest nytte af den siddende regering eller en alternativ regering.

Vælgeren stemmer derfor 'JA' til forslaget, hvis regeringens politik bringer ham nytte og belønner dermed regeringen og understreger dens mandat. Har vælgeren derimod mest nytte af en anden regering, stemmer han 'NEJ' til forslaget for at straffe og ydmyge den siddende regering i et håb om at vende magtbalancen i landet.

Og det har vi set før.

Det var vælgerne i Frankrig og Holland, der i 2005 satte en stopper for Forfatningstraktaten, og det var vælgerne i Irland, der i 2008 satte Lissabontraktaten på pause. Og i alle lande var tilliden til det nationale politiske system på et absolut lavpunkt, da afstemningerne fandt sted.

Debatten står altså mellem, hvorvidt vælgerne udregner deres nytte på baggrund af det reelle EU-forslag til afstemning, eller om folkeafstemningen bliver brugt til at belønne eller straffe den siddende regering.

Både regeringstræthed og manglende EU-entusiasme forklarer fald
De foreløbige meningsmålinger peger på et 'JA' til patentdomstolen. Men vælgernes støtte til EU's patentdomstol falder støt. Meningsmålingerne fra Altinget.dk viser, at støtten siden januar er faldet fra 54 procent til 47 procent. Og modstanden er steget fra 20 til 25 procent.

Stemmer danskerne ud fra deres holdning til EU generelt eller synet på den nuværende regering, er der grund til at tro, at valget bliver mere tæt, end meningsmålingerne antyder. 

Eurobarometer, der er en serie meningsmålinger foretaget på vegne af Europa-Kommissionen, udgiver to gange om året en rapport, der viser, hvad borgerne i EU mener om blandt andet EU, deres nationalstater og andre tidstypiske emner. Den senest offentlige tilgængelige version er fra efteråret 2013.

På spørgsmålet, om det går den rigtige vej i EU, svarer 37 procent af danskerne 'JA', og 45 procent svarer 'NEJ'. På spørgsmålet, om de stoler på EU som institution, svarer 47 procent 'NEJ', og 45 procent svarer 'JA'.

På spørgsmålet, om hvorvidt EU skal udvikle sig i retning af en føderation af nationalstater, svarer 73 procent af danskerne 'NEJ', og 21 procent svarer 'JA'. På spørgsmålet, om de stoler på den lokale danske regering, svarer 57 procent 'NEJ', og 40 procent svarer 'JA'.

Dertil viser lokale danske meningsmålinger i Danmark også, at SR-regeringen er i kraftig modvind.

Konklusionen er derfor klar: Hverken issue voting eller second order-teorien kan hjælpe, når Patentdomstolen får sin sag i folkedomstolen til maj.

Danskerne vil straffe den siddende regering, og de ønsker ikke mere EU. Den kombination vil ifølge teorierne lægge dansk deltagelse i patentdomstolen i graven.