Det stemmer vi også om 3. december

Tilvalgsordning eller retsforbehold?

Det er det store spørgsmål, når danskerne skal til stemmeurnerne 3. december.

Overskriften på den politiske aftale om at sætte retsforbeholdet til folkeafstemning er 'Danmark i Europol'.

Som antydet indeholder aftalen en beslutning om, at Danmark ved et eventuelt ja automatisk fortsætter i det europæiske politisamarbejde, Europol.

Men her udover har aftalepartierne sorteret i 32 andre aktuelle europæiske samarbejdsaftaler – de såkaldte retsakter. Partierne er blevet enige om tilvælge de 22 og fravælge de 10.

Når der skal stemmes om det konkrete indhold af en mulig tilvalgsordning, er der med andre ord mange andre ting i spil end det europæiske politisamarbejde. Læs her, hvad nogle af de 22 retsakter handler om: 

1. Efterforskning
Ind til nu har der kun være begrænset offentlig debat om de konkrete samarbejdsaftaler, der vil blive accepteret ved et ja 3. december.

Mest opmærksomhed har samlet sig om den 'europæiske efterforskningskendelse'. Den har skabt diskussion blandt både politikere, eksperter og i medierne.

Efterforskningskendelsen etablerer et samlet system til indsamling og fremskaffelse af bevismateriale i straffesager på tværs af grænserne.

Et tilvalg indebærer, at danske myndigheder – efter godkendelse fra en domstol – uden videre skal kunne få foretaget en række efterforskningsskridt i andre lande. Det kan eksempelvis være afhøring af vidner, aflytning af mistænkte eller ransagninger.

Det bærende princip i samarbejdet er en gensidig anerkendelse af de øvrige landes domstoles afgørelser.

Det betyder, at ikke blot danske domstole kan godkende efterforskningsskridt, der skal foretages i udlandet. Domstole i andre europæiske lande kan også godkende efterforskning, der skal gennemføres af de danske myndigheder i Danmark.

Kritikere har blandt andet udtrykt bekymring over, at domstole i lande som eksempelvis Rumænien, Ungarn og Grækenland får de samme beføjelser.

Hertil kommer, at den europæiske efterforskningskendelse også giver mulighed for at bruge civile agenter i andre lande – altså agenter, der arbejder under cover.

Muligheden foreligger allerede i et vist omfang, men der en dansk praksis for at være meget restriktiv på det punkt. Blandt andet fra Advokatrådet og juridiske eksperter har der derfor været udtrykt bekymring for, at de nye regler vil kunne føre til en øget brug af civile agenter i Danmark.

2. Tilhold
Eksperter peger også på 'direktivet om den europæiske beskyttelsesordre' og 'forordningen om den civilretlige beskyttelsesordre' som tilvalg med særlige konsekvenser for dansk lovgivning.

De to ' beskyttelsesordrer' handler om det, der på almindelig dansk kaldes for et tilhold.  Altså et forbud, en person kan blive pålagt, mod at opsøge en anden person, eller blot at opholde sig i nærheden af, hvor personen eksempelvis bor, arbejder eller går i skole.

Et tilhold kan blandt andet udstedes til en mand, der opfører sig voldeligt eller truende over for sin ex-kæreste eller -kone.

Beskyttelsesordren betyder, at et tilhold udstedt af danske myndigheder også gælder i de øvrige europæiske lande. Samtidig skal et tilhold, der er udstedt i et andet land, håndhæves af de danske myndigheder.

Mens den europæiske beskyttelsesordre forholder sig til tilhold, der bliver udstedt af politiet, så handler den civilretlige beskyttelsesordre om tilhold udstedt af en anden myndighed. Eksempelvis en dansk statsforvaltning.

3. IT-kriminalitet og menneskehandel
Helt overordnet kan de tilvalgte samarbejdsaftaler deles op i henholdsvis strafferet og civilret.

På det strafferetlige område er det udover den europæiske efterforskningskendelse primært 'cybercrime direktivet', der ifølge eksperter kan få konsekvenser for dansk lovgivning og praksis. Og i den sammenhæng vil der mest være tale om justeringer.

Formålet med direktivet er at sikre en nogenlunde ensartet strafferamme for IT-kriminalitet som hacking i hele EU.

Både 'menneskehandelsdirektivet', 'direktivet og falskmønteri' og 'direktivet om seksuelt misbrug af børn' falder ind under det strafferetlige område.

Men også her er der primært tale om regler, der forholder sig til straframmer for de forskellige forbrydelser. I alle praktiske henseender modsvares EU-reglerne allerede af nuværende dansk lovgivning.

4. Konkurs
Civilret er måske nok lidt mindre politisk sexet end spørgsmål om forbrydelser og straf. Til gengæld vedrører civilretten et langt større udsnit af samfundet – nemlig den almindelige og ellers lovlydige borger og private virksomheder.

Der er generelt tale om regler, som er ”ganske tørre, men uhyre praktiske,” for nu at bruge juraprofessor Peter Arnt Nielsens ord. 

Det er blandt andet her 'konkursforordningen' hører hjemme. Med den megen handel på tværs af grænserne i EU er det helt naturligt, at virksomheder spreder sig over flere lande. Det kan imidlertid give problemer, hvis en virksomhed går konkurs.

Det kan hurtigt blive en kompliceret og tung opgave for kreditorer at sikre sig deres andel af virksomhedens værdier, hvis værdierne er spredt udover flere forskellige lande.

Konkursfordningen er et forsøg på at skabe en klarere og mere stringent ramme for håndeteringen af konkursboer på tværs af grænserne.

5. Kommercielle regler
Ser man på de civilretlige samarbejdsaftaler, kan de yderligere opdeles i tre underkategorier.

For det første er der en række retsakter, der forholder sig til kommercielle relationer på tværs af grænserne. Det gælder både forholdet mellem virksomheder, men også mellem personer og virksomheder og personer imellem.

De kommercielle regler gør det eksempelvis muligt for erhvervslivet at få domme, krav og konkurser anerkendt i andre EU-lande. Hertil kommer en større klarhed over, hvilket lands regler der skal gælde i de grænseoverskridende sager.

6. Gældsinddrivelse
Et stort fokus er rettet mod rammerne for at forfølge gæld i andre lande. Det gælder 'betalingskravsforordningen' og 'det europæiske tvangsfuldbyrdelsdokuement. Det er regler, som skal gøre det lettere at forfølge betalingskrav hos en skyldner i et andet europæisk land.

Her til kommer 'småkravsforordningen', som forholder sig til håndtering af krav på under 75.000 kroner uden om domstolene.

'Kontosikringsfordringen' – også kaldet bankarresten – giver mulighed for at fastlåse et indestående i en bank i et andet land. Det kan eksempelvis være relevant i forbindelse med en retssag om et gældskrav, hvor der er grund til at tro, at pengene vil blive trukket ud, så kravet ikke kan blive dækket.

7. Arv og skilsmisse
Den anden underkategori inden for det civilretlige er regler, der forholder sig til mere nære relationer mellem personer. Det gælder i forhold til skilsmissesager, arv og det ovenfor nævnte omkring tilhold.

Igen handler det i høj grad om at etablere rammer for, hvilket lands regler der skal gælde i en grænseoverskridende sag.

Arveretsforordningen forholder sig til situationer, hvor et dødsbo skal gøres op i forhold til arvinger, der bor i et andet land. Tilsvarende regulerer den såkaldte Bruxelles II A-forordning, hvilket lands love der skal gælde i sager om skilsmisse og forældreansvar, når et ægtepar har forskelligt statsborgerskab eller har boet i flere lande.

8. Mægling
Den tredje kategori inden for civilretlige samarbejder berører mere overordnede retlige problemstillinger.

Her finder man' bevisoptagelsesforordningen', som gør det lettere for et lands myndigheder at få gennemført efterforskning i et andet land i forbindelse med civile sager mellem personer eller virksomheder.

Og det er også i denne kategori, mæglingsdirektivet hører hjemme. Et direktiv, der søger at fremme håndteringen af tvister gennem mægling som alternativ til at retsforfølge ved domstolene.

9. Fravalg
Samlet set har partierne bag folkeafstemningen sammensat en buket med et sammensuriun af forskellige samarbejdsaftaler, som danskerne skal tage stilling til 3. december.

Partierne lægger samtidig stor vægt på at have fravalgt stort set alt, hvad der handler om flygtninge- og asylområdet. Samtidig har de som nævnt fravalgt 10 konkrete samarbejdsaftaler.

Flere af de fravalg har skabt undren hos både eksperter og organisationer. Blandt andet har Advokatrådet peget på, at flere af retsakterne vil være til gavn for både ofres og sagsøgtes rettigheder.

Det gælder blandt andet 'direktivet om ret til tolke- og oversætterbistand', som giver udenlandske borgere, der er sagsøgt for en forbrydelse, ret til at få oversat domme og kommunikation fra danske domstole til deres eget sprog.

Også fravalget af 'offerdirektivet' har vakt undren. Direktivet indebærer en række krav til, hvordan et offer skal informeres og støttes i forbindelse med en retssag.

Det mest vidtgående af de fravalgte samarbejdsaftaler er 'konfiskationsdirektivet', der vil udvide reglerne for, hvornår en dømt person eksempelvis kan få konfiskeret udbyttet fra en forbrydelse.

Artiklen er bland andet baseret på bogen 'Retsforbeholdet – Hvad, hvorfor og hvordan?' af juridisk lektor Henning Bang Fuglsang Madsen fra Syddansk Universitet samt skriftlige vurderinger fra professor Peter Arnt Nielsen fra CBS.