Kristoffer Storm: EU’s nye asylpagt er endnu et skridt mod et Europa uden grænser

EU skal ikke afgøre dansk udlændingepolitik

Konsekvenserne ser vi allerede flere steder i Europa: voksende parallelsamfund, massiv belastning af velfærdsstaterne, stigende utryghed og et politisk establishment, der i årevis har nægtet at tage problemerne alvorligt. Alligevel insisterer EU på mere centralisering og flere fælles løsninger.

Heldigvis står Danmark i en særlig position.

Det danske retsforbehold betyder, at vi ikke automatisk er tvunget ind i EU’s fælles asylpolitik. Det er afgørende. For beslutningen om hvem der skal have ophold i Danmark, skal træffes i Danmark – ikke i Bruxelles.

Det skal være Folketinget, der afgør dansk udlændingepolitik. Ikke EU-kommissærer, bureaukrater eller sydeuropæiske regeringer, som i årevis har ført en dybt uansvarlig migrationspolitik.

Derfor må Danmark heller ikke frivilligt begynde at implementere en "solidaritetsmekanisme", hvor vi tager imod flere asylansøgere for at tilfredsstille EU's ambitioner. Danmark har allerede set konsekvenserne af en forfejlet integrationspolitik. Vi ved, hvor svært det er at rette op på fejlene bagefter.

Det er bemærkelsesværdigt, hvordan EU-eliten konstant taler om Europas ydre grænser, men samtidig nægter at sende det klareste signal af alle: Hvis man kommer illegalt til Europa, får man ikke ophold.

Hvis vi først afgiver kontrollen over udlændingepolitikken, afgiver vi samtidig kontrollen over vores samfunds fremtid

Kristoffer Storm (DD)
MEP

Det burde være udgangspunktet.

Asylsystemet var oprindeligt skabt til at hjælpe mennesker, der flygtede fra nærområder og reelle konflikter. I dag er systemet blevet forvandlet til en permanent migrationsmotor, hvor økonomiske migranter, menneskesmuglere og aktivistiske ngo’er udnytter et system, som Europas politikere ikke tør reformere grundlæggende.

EU’s nye asylpagt løser ikke dette problem. Den forsøger blot at administrere konsekvenserne af et system, der allerede er ude af kontrol.

Danmark bør gå i den stik modsatte retning. Vi skal have permanent grænsekontrol, konsekvente hjemsendelser, stoppe belønning af illegal migration og sætte en klar linje for vores nationale suverænitet.

For hvis vi først afgiver kontrollen over udlændingepolitikken, afgiver vi samtidig kontrollen over vores samfunds fremtid.