Dyk til ja-siden i kamp om retsforbehold

MÅLING: Tvivlere, modstandere og tilhængere af et opgør med det danske retsforbehold ligger side om side i en ny meningsmåling foretaget for Altinget. Venstre forbereder sig på valggyser.

BRUXELLES: Efter i månedsvis at have haft en lille føring i meningsmålingerne, ligger ja-siden nu skulder ved skulder med tvivlere og nej-sigere forud for afstemningen om det danske retsforbehold.

Det viser en ny måling foretaget af Norstat for Altinget gennemført i kølvandet på statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) udmelding om, at danskerne skal i stemmeboksen 3. december.

Her skal befolkningen tilkendegive, om den vil støtte de EU-positive partiers ønske om at omforme Danmarks gældende forbehold på retsområdet til en tilvalgsordning, der lader Folketinget bestemme fra sag til sag, hvilke dele af EU’s retssamarbejde Danmark skal deltage i.

I undersøgelsen melder 34 procent af de adspurgte danskere, at de vil sige ja til at erstatte det nuværende forbehold med en ny ordning. 33 siger, at de vil stemme nej, mens 32 procent endnu ikke har besluttet sig til, hvad de vil stemme.

Nej-siden i sving
Udviklingen ligner det, der er set ved tidligere folkeafstemninger om dansk tilknytning til Unionen, senest ved afstemningen om deltagelse i EU’s fælles mønt og økonomiske samarbejde i 2000, lyder det fra Kasper Møller Hansen, der er professor i Statskundskab ved Københavns Universitet.

”Vi så også ved afstemningen om euroen, at da valgkampen så småt kom i gang, kom nej-siden styrket ud,” siger Kasper Møller Hansen.

Han peger også på, at danskerne traditionelt er betydeligt mere lunkne ved EU-samarbejdet end flertallet af politikerne på Christiansborg, sådan som det også er kommet til udtryk ved de danske nej’er til henholdsvis euroen og Maastricht-traktaten i 1992.

”Nej-siden får lige nu mindet vælgerne om, at de stemte nej sidste gang, og at de er skeptiske over for EU. Og selv om denne afstemning er noget helt andet end afstemningerne til euroen og Maastricht, så er danskerne på EU-området relativt stabile og traditionsbundne i forhold til, hvad de har stemt tidligere,” siger han.

Men han understreger samtidig, at den store gruppe af tvivlere, der stadig skal have fundet sig en holdning, langtfra entydigt vil gå til nej-siden, og at spillet stadig er meget åbent.

Venstre: den er ikke hjemme
Morten Løkkegaard, der er Venstres EU-ordfører, tager ikke let på situationen.

”Jeg har aldrig været et sekund i tvivl om, at det bliver et tæt løb. Det har den slags afstemninger en klar tendens til, så jeg har aldrig haft nogen illusioner om, at det skulle blive a walk in the park,” siger han og fortsætter:

”Erfaringsmæssigt bliver det 50-50-agtigt, når tvivlerne har gjort deres stemmer op, og det vil det, fordi sådan en kampagne har en dramaturgi, hvor nej-sigerne bruger alle deres kræfter på at lægge røgslør ud for at få skabt tvivl. Og alle erfaringer viser, at hvis det sker, så er der mange flere, der stemmer nej, end der er begrundelse for.”

Peger i forskellige retninger
Morten Løkkegaard gør dog også opmærksom på, at flere andre mediers meningsmålinger tegner et mere positivt billede for ja-siden, sådan som Altinget også tidligere har belyst.

Ifølge valgforsker Kasper Møller Hansen afspejler forskellene i målingerne, at befolkningen kun lige er ved at tune sig ind på emnet og derfor let bliver præget af, hvordan de får præsenteret konsekvenserne ved et ja eller et nej til at melde sig mere ind i EU's retssamarbejde.

”Lige nu er vælgerne lidt i vildrede. Hvis man opprioriterer Europol, kriminalitetsbekæmpelse og retspolitiske emner som fædres rettigheder til deres børn i spørgsmålene, så bliver der et klart ja. Mens hvis man drejer på knappen og spørger mere ind til indvandrere og asyl, så kommer der mere skepsis frem. Så lige nu kan vi godt forvente, at der kommer stor bevægelse frem mod folkeafstemningen,” siger professoren fra Københavns Universitet.

Forrige artikel Danske museer mister støtte fra EU Danske museer mister støtte fra EU Næste artikel Kjer: Politisk ansvar for EU-implementering har manglet Kjer: Politisk ansvar for EU-implementering har manglet
  • Anmeld

    Ib Christensen

    Røgslør

    Nej-siden vil bruge røgslør, påstår Kasper Møller Hansen uden nogen som helst forklaring. Hvis der er nogen, der bruger røgslør, er det ja-siden, der forsøger at tilsløre, at der er tale om en afstemning om ja eller nej til retsforbeholdet, og som forsøger at bilde vælgerne ind, at det kun handler om Europol. Endda med påstande om, at vi ikke kan få en parallelaftale - som om nogen af de 27 andre EU-lande skulle have nogen som helst interesse i at holde Danmark ude!

  • Anmeld

    Ole Gerstrøm

    Selvfølgeligt kan EU-landet Danmark have en samarbejdsaftale om Europol

    Et afskaffet retsforbehold vil gøre EU til herre over vores indvandringspolitik. Det vil være katastrofalt.
    At bruge Europol til at skræmme os med er tåbeligt. Europol er et EU agentur til informationsbehandling. Europol har ingen udøvende magt til selvstændig efterforskning eller andet politiarbejde. Europol kan ikke foretage arrestationer. Men man udveksler informationer med deltagerne. Man har samarbejdsaftaler med Albanien, Australien, Canada, Colombia, Island, Liechtenstein, Makedonien, Monaco, Montenegro, Norge, Serbien, Sweitz, USA og Interpol.
    Og derfor kan man selvfølgeligt også have en samarbejdsaftale med EU-landet Danmark.

  • Anmeld

    Michael Hullevad

    Lugter langt væk!

    At man har trukket Europol sagen SÅ langt ud at der absolut skal stemmes om rets-forbeholdet lugter langt væk af manipulation. Danskerne er IKKE EU begejstrede som diverse politikkere. Det virker utroværdigt når man påstår at en aftale ikke kan laves omkring Europol samarbejdet uden samtidigt at give et Folketings flertal mandat til yderligere lempelser.

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen.

    Retsforbehold.

    Meningsmålinger, ja, som man råber i skoven, får man svar. Jeg håber inderligt at det bliver et RUNGENDE NEJ til afskaffelse af forbeholdet. JA-sigerne har altid travlt med at klandre os NEJ-sigere at vi kører med u rent trav. Nu er det sådan at jeg har lagt mærke til at , hvis ja-sigerne ikke får deres vilje, ja, så får vi bare en ny afstemning indtil resultatet passer ind i deres kram. Vi så det tydeligt ved Maastricht- afstemningen i 1992 hvor det blev et nej, fluks fik vi en ny i 1993 med de såkandte fire forbehold som jubel europæerne nu vil have fjernet.

  • Anmeld

    Anni Madsen

    Ikke mere EU

    Vi skal selvfølgelig stemme nej til afstemningen om rets forbeholdet. Hvis vi siger ja er det, det samme som at sige ja til hele pakken, da vi ikke kommer til at stemme om de andre forbehold.

  • Anmeld

    Erik Pedersen

    Samarbejde = fredelige tilstande for befolkningen

    Nu har Europa samarbejdet siden 2 V.K. DET ER DEN LÆNGSTE PERIODE I HISTORIEN FOR EUROPA... At 28 Frie nationer ... Bare forsøger
    Er også første gang...Da Al samtale er blomsten af al samarbejde

    Og Al Nationalisme isolere. Så er det den eneste og rigtige vej at samarbejde så meget som muligt.
    Alt andet er igen vejen til ufred og nød i og for Europa og især for de største og fleste nationer

  • Anmeld

    Arne Steen Jensen

    EU bestemmer 70% af lovgivning

    I følge Lars Barfoed er 70% af lovgivning fra EU. Det er ALT for meget. EU skal føres tilbage til EF. Der skal stemmes NEJ den 3. dec. Hvis et flertal af danskerne ikke stemmer NEJ, er vejen banet for en nedlæggelse af nationalstaten DANMARK.

  • Anmeld

    Ritta Fischer Jensen

    JA? - NEJ?

    Ingen ved endnu, hvordan ordlyden på stemmesedlen bliver, hvorfor så lave kampagne om ja eller nej?

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen.

    Ja/nej.

    Jeg mener, at uanset hvordan ordlyden bliver på stemmesedlen, vil jeg anbefale at der bliver stemt imod fjernelse af rets forbeholdet.

  • Anmeld

    Bittenn-Kirsti Nielsen

    Nej!

    Jeg tænker med rædsel på et resultat, som vil give kommandocentralen i Bruxelles (EU) og dens tro svende, som kalder sig politikere, mulighed for at franarre danskerne den sidste rest selvbestemmelse. Det har i sandhed været løgn på løgn hele vejen med det farlige skidt. Lad os ikke besnakkes endnu en gang, men holde hovedet koldt.

  • Anmeld

    Frank Larsen

    Er man i tvivl er man ikke i tvivl

    Jeg stemmer nej. Politikernes troværdighed er for lav til at jeg vil stole på de ikke handler over hovedet på danskerne senere hen, med henvisning til at "situationen har ændret sig og forholdene er ikke det samme som tidligere"