EU-bombe under finsk politik

Enten vil regeringens partier komme ud i direkte, åben splittelse, og regeringen vil bryde sammen. Eller også vil det med møje og besvær lykkes dem at holde sammen. Men til gengæld vil de så tabe det næste parlamentsvalg i 2015 med et brag til Sannfinländarna og Centerpartiet.

Lars Hovbakke Sørensen
Ekstern lektor, ph.d. ved Københavns Universitet

Af Lars Hovbakke Sørensen
Ekstern lektor, ph.d. ved Københavns Universitet

Både Finlands regering og en række af Finlands gamle politiske partier risikerer, at den interne uenighed om, hvordan man skal forholde sig til Euroens krise og til støtten til de sydeuropæiske lande, vil eksplodere i hovedet på dem i løbet af de kommende måneder.

Meningsmålingerne taler deres tydelige sprog. De ledende politikere i Finland er ikke på bølgelængde med befolkningen i EU-spørgsmålet. Allerede ved parlamentsvalget i 2011 og ved præsidentvalget i 2012 fik de EU-kritiske kræfter usædvanlig stor opbakning. Og de aktuelle meningsmålinger viser, at de fortsat har stor støtte i befolkningen.

Hvis der var valg i dag, ville det EU- og indvandrer-skeptiske parti Sannfinländarna således blive landets næststørste parti med 18 procent af stemmerne, og det andet store, ligeledes EU-kritiske oppositionsparti, Centerpartiet, ville gå frem fra 16 procent (ved parlamentsvalget i 2011) til knap 18 procent i dag.

Øget Europakritisk tone 
Det er i det lys, at man skal se, hvorfor politikerne fra flere af den finske koalitionsregerings seks partier er begyndt at anslå en mere EU- og Sydeuropakritisk tone end nogensinde før. Der er en voksende splittelse, såvel internt i regeringspartierne som mellem regeringspartierne indbyrdes om, hvordan man skal tackle EU-spørgsmålet. Skal man give efter for de mere EU-skeptiske kræfter, der tydeligvis appellerer til en stor del af vælgerne, eller holde fast i sine traditionelle EU-positive holdninger?

Et af problemerne for regeringspartierne i Finland er, at EU-spørgsmålet på grund af den europæiske udvikling i den senere tid pludselig er blevet det helt store, varme politiske emne - og at dette kolliderer med den særlige finske tradition for, at regeringerne dannes af en lang række forskellige partier fra både højre og venstre, uden hensyntagen til disses forskellige syn på Europapolitikken.

Regeringen består af fem traditionelt relativt EU-positive partier: det konservative Samlingspartiet, Socialdemokraterne, De Grønne, Det Svenske Folkeparti og Kristendemokraterne, og et enkelt EU-skeptisk parti: Vänsterförbundet (en slags SF).  Oppositionen består derimod udelukkende af EU-skeptiske partier: Sannfinländarna og Centerpartiet, og disse har derfor let spil med hensyn til at lokke nogle af politikerne fra regeringspartierne til at slå en mere EU-skeptisk tone an.

På grund af den specielle parlamentariske situation i Finland er der to scenarier for, hvordan det hele kan ende i løbet af de kommende måneder. Enten vil regeringens partier komme ud i direkte, åben splittelse, og regeringen vil bryde sammen. Eller også vil det med møje og besvær lykkes dem at holde sammen. Men til gengæld vil de så tabe det næste parlamentsvalg i 2015 med et brag til Sannfinländarna og Centerpartiet.

For at undgå dette vil regeringspartiernes politikere måske være villige til at ofre det brede samarbejde, som har kendetegnet finsk politik i mere end 60 år.