EU-rettighedsagentur: Middelhavet behøver ikke være EU's kirkegård

BRUXELLES: Stop kriminaliseringen af dem, der sætter livet på spil for at komme til Europa og dem, der forsøger at redde dem, hvis de kommer i nød. Brug overvågning til at redde liv og støt tredjelande i deres håndtering af flygtninge.

Det er budskabet fra unionens eget Agentur for Grundlæggende Rettigheder til EU's topchefer, når de senere på ugen mødes i Bruxelles for blandt andet at give deres svar på den seneste tids mange drukneulykker i Middelhavet.

Læren fra Lampedusa
Presset er stort på EU's stats- og regeringsledere for at vise, at de tager tabet af menneskeliv i Middelhavet alvorligt, efter mere end 300 migranter mistede livet ud for den italienske ferieø Lampedusa på én gang tidligere på måneden. Tv-billederne af hundredevis af ligkister har kørt i båndsløjfe på de europæiske tv-kanaler, og det har skærpet kravene om, at der bliver sat ind fra EU-hold for at forebygge lignende situationer.

Allerede nu fremgår det dog af udkastet til topmødekonklusionerne, at statsminister Helle Thorning-Schmidt og co. næppe vil gå meget længere end til at udtrykke deres "dybe sorg" over de mange liv forsvundet i Middelhavet. De vil byde den task force velkommen, som EU's justits- og indenrigsministre allerede har nikket ja til at nedsætte for at se på, hvad der kan gøres her og nu. Ligesom de vil henvise til, at fremtidens asyl- og indvandringspolitik bliver hovedprioritet på et topmøde i juni næste år.

Ikke nyt - bare bedre
Ifølge unionens eget Agentur for Grundlæggende Rettigheder, hvis direktør er danskeren Morten Kjærum, er der dog heller ikke brug for store nyskabelser for at mindske risikoen, hvis bare landene sætter ind de rigtige steder.

Det er absurd at se mennesker, som har tilbragt uger på havet med fare for deres liv, stå til straf og retsforfølgelse for at have krydset en grænse. Og det er endnu mere absurd, at vi i stadig højere grad ser en bevidsthed fra fiskere og andre, der befinder sig ude på havet, om, at hvis de hjælper folk i nød, så vil de ikke bare lide økonomisk tab, men at de også kan stå til retsforfølgelse.

Adriano Silvestro
Sektorchef i EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder

"Det er ikke lovgivningen, der er en hindring. Det handler om at bruge de eksisterende midler mest effektivt både herhjemme og i tredjelande og sikre, at retssikkerhedsprincipperne bliver overholdt," siger Adriano Silvestri, der er sektorchef i agenturets afdeling for asyl-, indvandrings- og grænsepolitik.

"Middelhavet er trods alt ikke som havet omkring Sydøstasien. Det er ikke kæmpestort, og nordsiden er veludstyret, når det kommer til overvågning, så det er ikke umuligt. Især hvis man bruger alle de forhåndenværende informationsmuligheder for at hjælpe folk i havsnød, så interventioner ikke kommer to uger efter, at bådene er stævnet ud".

Satellitter og droner 
Han peger på EU's nye overvågningssamarbejde Eurosur, der træder i kraft i december, som en nyskabelse med potentiale til at gøre en forskel. Det er et samarbejde mellem EU-landene og grænseagenturet FRONTEX om at overvåge EU's ydre grænser, blandt andet via satellitteknologi og droner. Det vil kunne give et bedre overblik over situationen i Middelhavet.

"Eurosur er ikke løsningen på alting, men det kan være et hjælpsomt skridt mod at øge kvaliteten af havovervågningen. Hvis det altså ikke kun bliver brugt som et værktøj til at overholde immigrationslovene, men også - som det fremgår af forordningens første artikel - at redde liv på havene," siger Silvestri.

"Det kan sørge for, at der sker en bedre koordinering af informationsstrømmene. Hvis en båd hos Frontex eller de nationale kystvagter får oplysninger om både i havsnød, så skal det rapporteres. Det vil gøre, at rednings- og koordinationscentrene bliver varskoet med det samme, så der ikke er nogen forsinkelse mellem det øjeblik, at bådene bliver opdaget, og man starter redningsindsatsen," siger han.

Vil ikke miste kontrollen
Fra agenturets side er man opmærksom på, at det er et konfliktfyldt område. De internationale havretskonventioner ligger langt uden for EU's rækkevidde, og det er dem, der afgør, hvornår et land er ansvarligt for at komme nogen til undsætning.

Seks middelhavslande har allerede gjort klart over for resten af EU, at det kan lyde nok så fint med et samarbejde om at overvåge havene. Men de er ikke interesseret i at miste kontrollen med, hvem der bliver bragt til deres havne med dertilhørende ansvar for eventuel asylbehandling.

"Det er et komplekst område, hvor der ikke er klare, fælles regler," siger Silvestri og pointerer, at det må landene forsøge at få skabt klarhed over.

Ikke straffe fiskere
Derudover har agenturet kraftigt opfordret EU-landene til at sørge for, at de regler, som gør menneskesmugling strafbart, ikke står i vejen for, at andre end myndighederne vil komme folk i nød til undsætning.

"Det er absurd at se mennesker, som har tilbragt uger på havet med fare for deres liv, stå til straf og retsforfølgelse for at have krydset en grænse. Og det er endnu mere absurd, at vi i stadig højere grad ser en bevidsthed fra fiskere og andre, der befinder sig ude på havet, om, at hvis de hjælper folk i nød, så vil de ikke bare lide økonomisk tab, men at de også kan stå til retsforfølgelse".

"Det er helt enkle ting, som der meget nemt kan tages højde for," siger Adriano Silvestri, der afviser argumentet om, at det skulle kunne tiltrække flere, end de over 30.000, som allerede i år har taget turen mod Italien alene.

"Vi kan ikke tage migranter som gidsler eller udsætte dem for risici, bare for at give andre mindre lyst til at tage chancen," siger han.