”EU’s radikaliseringsproblemer er skabt i vores egne samfund”

Der er en erkendelse – som det danske politi også ganske klogt har sagt – at vi jo ikke kan overvåge hvert enkelt menneske. Jo, det kan vi godt. Men spørgsmålet er, om du og jeg har lyst til at bo i sådan et samfund.

Morten Kjærum
Direktør for EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder

BRUXELLES: Terrorangrebene på europæisk jord har fået grænsekontrol, overvågning og anti-terror-lovgivning til at stå højt på dagsordenen i Bruxelles. I sidste uge mødtes EU’s stats- og regeringschefer til et topmøde, hvor de enedes om at styrke indsatsen for at stoppe europæiske unge, der i tusindtal er draget i krig i Syrien og Irak. De lagde pres på EU-Parlamentet for at få gennemført udveksling af information om flypassagerer og udbad sig mere systematiske tjek ved grænserne for med deres ord at ”opdage og afbryde terrorist-relateret rejseaktivitet”.

Ifølge den danske direktør for EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Morten Kjærum, er det dog andre steder end på sikkerhedspolitikken, EU-landene bliver nødt til at sætte ind for at komme den slags terrorangreb til livs, der har ramt Paris og København inden for den seneste tid.

”Der er en lang række elementer, som vi kan tage fat på, hvis vi først overordnet kan se, at den radikalisering af unge ikke nødvendigvis sker, fordi de tager til Syrien. Det er noget, der er skabt i vores egne samfund,” siger han.