Fogh vil ikke kommentere Libyen-sag, og Hækkerup har ingen erindring om den

Tidligere forsvarsminister Nick Hækkerup (S) husker ikke, om han fik besked eller ej om de rapporter, der kæder danske F-16 sammen med mulige civile tab.
"Jeg har ingen erindring, om jeg blev eller ikke blev orienteret om rapporterne," skriver Nick Hækkerup, der var forsvarsminister fra 2011 til 2013 og i dag er lobbyist for ølindustrien, i en sms.
Et centralt spørgsmål i Libyen-sagen er ellers, om han som daværende forsvarsminister blev orienteret om de rapporter, hvor Forsvaret – som Altinget har afsløret i samarbejde med The Guardian og Airwars – slog fast, at danske kampfly havde deltaget i luftangreb, hvor FN, ngo'er og medier havde påvist civile drab under missionen i Libyen i 2011.
Direkte adspurgt om han på anden vis blev orienteret om, at Danmark deltog i nogle af de angreb, hvor FN eller andre havde påvist civile tab, skriver Hækkerup:
"Hvad jeg blev orienteret/ikke orienteret om, må du tale med forsvarsministeriet om, de må ligge inde med oplysningerne, du ønsker."
Altinget har spurgt Forsvarsministeriet, om Nick Hækkerup blev orienteret om oplysningerne i rapporten.
Det har Forsvarsministeriet ikke svaret på, men i stedet skrevet, at nuværende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har sat Forsvaret i gang med at vurdere, om danske F-16 har forårsaget "følgevirkninger" i et sådan omfang, at det burde have udløst en undersøgelse i Nato eller den øvrige koalition, der bombede i Libyen tilbage i 2011.
Anders Fogh Rasmussen har ingen kommentarer til den historie.
Tim Allan
Kommunikationsdirektør, Rasmussen Global
Fogh er tavs
Altinget kan ud fra de pågældende rapporter se, at oplysningerne om danske kampflys rolle i angrebene er sendt videre til Danmarks militære repræsentation ved Nato, DAMIREP. Hvad der skete derefter, ved vi ikke.
Altinget har også sendt en lang række spørgsmål til Nato, blandt andet om hvorvidt den daværende generalsekretær og tidligere statsminister, Anders Fogh Rasmussen, blev orienteret om de danske kampflys rolle i mulige civile drab.
Det har Nato ikke svaret på.
Heller ikke den tidligere generalsekretær vil svare på spørgsmålet.
"Anders Fogh Rasmussen har ingen kommentarer til den historie," skriver Tim Allan, kommunikationsdirektør i Foghs konsulentbureau, Rasmussen Global, i en mail til Altinget.
Undersøgelsen af Libyen-sagen er lavet i samarbejde med Airwars og The Guardian. Projektet er støttet af Journalismfund Europe.
Indsigt
Eggert Petersen99 årI dag
Professor em., orlogskaptajn, dr.phil., fhv. MF og MEP (S)
Bjarne Wahlgren80 årI dag
Professor i voksenuddannelse, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet
Anne Hauge38 årI dag
Særlig rådgiver, næstformand for Europa-Parlamentet Christel Schaldemose (S)
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Topmødet i Beijing har med et trylleslag gjort urovækkende krigsscenarie hyperaktuelt
- Historiestuderende: Lars Bojes kollaps er del af en europæisk tendens
- #dkpol: Lund har erklæret Løkke krig


















