
Foreningen Folkemødet har ansat Peter Christiansen som ny direktør. Dermed får han ansvaret for at lede, udvikle og afholde Danmarks største demokratifestival, Folkemødet.
Det oplyser Foreningen Folkemødet i en pressemeddelelse.
Peter Christiansen ser frem til at styrke den demokratiske dialog, når han 1. februar 2023 tiltræder sin nye direktørstilling.
"Demokratiet er vigtigere nu end nogensinde før – vi skal både passe på det, udvikle det og bringe det i spil i Danmark og ude i verden. Folkemødet er efter min mening noget af det vigtigste i kampen for demokratiet, og det glæder jeg mig virkelig meget til at være del af," udtaler han.
Peter Christiansen kommer fra en stilling som nationaldirektør i Mellemfolkeligt Samvirke, hvor han har været ansat siden 2021.
Tidligere har han blandt andet været sekretariatschef i Globalt Fokus og programdirektør for International Civil Society Centre i Berlin. Han har derudover gennem flere år været udstationeret i Tanzania og Jordan, hvor han arbejdede med aktivister og flygtninge i forbindelse med det arabiske forår.
Det er en erfaring, der skal styrke Folkemødets strategi om at skærpe det internationale udsyn i de kommende år.
Peter Christiansen overtager som direktør for Camilla Laudrup, der efter to år på posten opsagde sin stilling i september.
Det næste folkemøde løber af stablen 15.-17. juni 2023, og det bliver derved det første arrangement med Peter Christiansen i spidsen.
Omtalte personer
Indsigt
Eggert Petersen99 årI dag
Professor em., orlogskaptajn, dr.phil., fhv. MF og MEP (S)
Bjarne Wahlgren80 årI dag
Professor i voksenuddannelse, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet
Anne Hauge38 årI dag
Særlig rådgiver, næstformand for Europa-Parlamentet Christel Schaldemose (S)
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Topmødet i Beijing har med et trylleslag gjort urovækkende krigsscenarie hyperaktuelt
- Historiestuderende: Lars Bojes kollaps er del af en europæisk tendens
- #dkpol: Lund har erklæret Løkke krig
- EU giver grønt lys til amerikansk toldaftale

















