EU giver grønt lys til finansskat

Fire lande undlod at afgive en stemme i Ministerrådet. Det var Storbritannien, Tjekkiet, Malta og Luxembourg. De resterende EU-lande - heriblandt også Danmark, der ellers har været skeptisk over for skatten - stemte for.
"Danmark deltager i udarbejdelsen af skatten, men ikke virkeliggørelsen," sagde økonomiminister Margrethe Vestager (R) på et pressemøde efter rådsmødet, hvor hun slog fast, at lande som Danmark har en klar interesse i, at der nu tages hensyn, så ingen negativ effekt af skatten rammer de lande, som vælger at stå udenfor.
EU's skattekommissær udtrykte efter rådsmødet stor glæde over, at et flertal bakker op om at gå videre med skatten og kaldte det en "milepæl" i EU's skattepolitik.
Flere slagsmål forude
EU-Kommissionen skal nu lave et nyt forslag til en skat på finansielle transaktioner, der kan blive vedtaget enstemmigt af de 11 lande. Og det er ikke helt let, vurderer Jens Mattias Clausen, policy officer hos Ibis, som følger skatteforhandlingerne meget tæt.
I EU-traktaten er det bestemt, at en gruppe medlemslande kan lave regler uden om resten af EU, når det tjener til at fremme EU-samarbejdet, og når alle muligheder for at få vedtaget EU-regler i rimelig tid efter de sædvanlige procedurer er udtømt. Et sådant "forstærket samarbejde" skal frit kunne tiltrædes af alle andre EU-lande, når og hvis de ønsker det.
Han peger på, at slagsmålet om indtægterne allerede er begyndt: I udgangspunktet går skatten til de enkelte medlemslande, der så selv kan bestemme, hvad de vil gøre med midlerne. Men både EU-Kommissionen, parlamentarikerne og Frankrig har talt for, at nogle af pengene skal øremærkes eksempelvis klima og udvikling.
"Et andet centralt stridspunkt i det endelige design af skatten bliver indkrævningen. Her er det vores vurdering, at det er afgørende, at man kombinerer det nuværende princip i Kommissionens forslag med den tilgang, som Storbritanniens stempelafgift benytter. Vi kalder det en livrem-og-seler-model, der effektivt vil forebygge kapitalflugt," siger Jens Mattias Clausen.
De 11 lande, som er gået videre i det forstærkede samarbejde, er Belgien, Tyskland, Estland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Østrig, Portugal, Slovenien og Slovakiet.
Indsigt
Eggert Petersen99 årI dag
Professor em., orlogskaptajn, dr.phil., fhv. MF og MEP (S)
Bjarne Wahlgren80 årI dag
Professor i voksenuddannelse, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet
Anne Hauge38 årI dag
Særlig rådgiver, næstformand for Europa-Parlamentet Christel Schaldemose (S)
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Topmødet i Beijing har med et trylleslag gjort urovækkende krigsscenarie hyperaktuelt
- Historiestuderende: Lars Bojes kollaps er del af en europæisk tendens
- #dkpol: Lund har erklæret Løkke krig
- EU giver grønt lys til amerikansk toldaftale















