Ministre skal redde EU’s klima-ære

SIDSTE UDKALD: En feberredning uden fortilfælde skal sikre EU's deltagelse, når den internationale klimaaftale fra Paris træder i kraft. Men kulkæmpen Polen stiller krav. ”Vildt pinlig” situation, siger WWF. Dansk minister tror på en aftale.

Danmarks klimaminister Lars Christian Lilleholt tror på en aftale ved fredagens ekstraordinære ministermøde.
Danmarks klimaminister Lars Christian Lilleholt tror på en aftale ved fredagens ekstraordinære ministermøde.Foto: The European Union'
Michael Hjøllund

Det bliver sværere og sværere at tage EU alvorligt på klimaområdet.

John Nordbo
Klima- og miljøchef i WWF Verdensnaturfonden
Fakta
Status på Paris-aftalen lige nu:
61 af 197 parter har ratificeret aftalen
Tilsammen udgør de 47,79 procent af de globale CO2-udledninger.
EU står for 12.1 procent af verdens samlede CO2-udledning. Hvis Unionen som en samlet blok ratificerer aftalen, vil målet om at dække 55 % af det globale udslip blive nået. Og dermed vil Paris-aftalen træde i kraft.

De største udlerere (og deres status)
  • Kina: 20,09 % (Ratificeret)
  • USA: 17,89 % (Ratificeret)
  • EU (som blok): 12,10 (Ikke ratificeret)
  • Rusland: 7,553 % (Ikke ratificeret)
  • Indien: 4,1 % (Ratificerer i begyndelsen af oktober)
  • Japan: 3,79 % (Ikke ratificeret)
  • Tyskland: 2,56 % procent (Ikke ratificeret)
  • Brasilien: 2,48 (Ratificeret)
  • Canada: 1,95 procent (Ikke ratificeret)

Kilde: United Nations Framework Convention on Climate Change

BRUXELLES: ”Utraditionelt” og ”uden fortilfælde”.

Sådan betegner diplomater det ekstraordinære møde mellem EU's klimaministre, der fredag løber af stablen i Bruxelles.

Her skal de 28 EU-lande forsøge at enes om, at de som en samlet blok vil ratificere den globale klimaaftale fra Paris – udenom de nationale parlamenter.

Dokumentation

Sådan løbes klimaaftalen i gang
22. april 2016 blev der åbnet for, at landene bag Paris-aftalen kunne underskrive den.  Men en underskrift er ikke nok i sig selv. Landene skal også ratificere aftalen ved at tage de nødvendige hjemlige skridt, som gør, at de kan forpligte sig til den. Den proces afviger fra land til land. Nogle lande skal gennemføre national lovgivning. Nogle skal have parlamentets godkendelse, mens andre kan tilslutte sig internationale aftaler administrativt, for eksempel gennem et præsidentielt dekret. 

Der er ikke nogen bagkant for, hvornår landene skal have ratificeret. Men aftalen træder i kraft 30 dage efter, at 55 procent af de 195 lande bag Paris-aftalen, der til sammen udgør mindst 55 procent af udslipsudlederne, har deponeret deres endelige tilsagn. Derefter vil det første møde blandt aftaleparterne blive afholdt i forbindelse med det næst forekommende klimatopmøde.


Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00