Partier forsvarer EU-aftale: Vi er enige om det vigtigste

REAKTION: Forsker kalder kuldsejlede forhandlinger om bred europaaftale en "falliterklæring" for de traditionelle ”ja-partier”. Venstre og Radikale afviser kritikken, mens Socialdemokraterne medgiver, at en manglende europaaftale svækker Danmark.

Aftalen fra december om at sende det danske retsforbehold til folkeafstemning betød samtidig, at bestræbelserne på at samle aftalepartierne om en stor europapolitisk aftale blev skrinlagt.
Aftalen fra december om at sende det danske retsforbehold til folkeafstemning betød samtidig, at bestræbelserne på at samle aftalepartierne om en stor europapolitisk aftale blev skrinlagt.Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Michael Hjøllund

 Nu står vi for første gang i mange år uden en aftale, og det svækker Danmark.

Morten Bødskov (S)
EU-ordfører

Den brede konsensus mellem de EU-positive kræfter i Folketinget er grundlæggende uændret.

Sådan lyder forsvaret fra de partier, der i december måtte begrave ambitionerne om en større aftale om Danmarks EU-politik efter mere end to års forhandlinger.

Den manglende aftale får ellers en EU-forsker til at konkludere, at den brede enighed om Danmarks stilling i forhold til EU slår revner.

Dokumentation

Danmarks europapolitik:
Efter det danske nej til Maastricht-traktaten blev syv af Folketingets partier enige om det såkaldte nationale kompromis i oktober 1992. Aftalen dannede udgangspunkt for den danske regerings drøftelser med de daværende øvrige 11 EU-lande.

Den seneste brede aftale om den danske europapolitik blev indgået mellem Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre og Ny Alliance i februar 2008.

Indledning til "Aftale om Danmark Europol"

Vi er enige om, at Danmarks interesser og værdier varetages bedst gennem et stærkt europæisk samarbejde. Det er gennem medlemskabet af EU, at Danmark får den indflydelse, som bringer store fordele for både danske borgere og virksomheder. Særligt et lille land med en åben økonomi som Danmark bliver dybt påvirket af udviklingen i resten af Europa og verden. Derfor skal Danmark være så tæt på kernen af EU som muligt. Og derfor skal Danmark have færre – og ikke flere – forbehold. Det er grundlaget for, at Danmark kan varetage sine interesser bedst muligt som et aktivt og stærkt medlemsland, der vil præge samarbejdet inden for rammerne af traktaten - samt leve op til sine forpligtelser i EU-samarbejdet.Retsforbeholdet vil inden længe betyde, at Danmark ikke længere kan deltage i det europæiske politisamarbejde (Europol). På den baggrund indgår vi en aftale om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, som giver valgfrihed, så Danmark kan deltage i de dele, vi ønsker - og stå uden for de dele, Danmark ikke ønsker.

Læs hele aftalen her

- Fakta fra Ft.dk og stm.d


0:000:00