Regeringen åbner for at ændre modkøbsregler

Der er ikke noget at komme efter. Men vi er skam alligevel parate til at justere på tingene. Omtrent sådan kan man sammenfatte det svar, som den danske regering lige før påske sendte af sted til EU-Kommissionen. Det er et svar på den åbningsskrivelse, som Kommissionen sendte til Danmark i januar i år.

Chokbølger gennem forsvarsindustrien
Sagen drejer sig om, hvilke krav Danmark kan og må stille til udenlandske våbenproducenter, når de sælger militært isenkram til Danmark. Hvis indkøbet overstiger 50 millioner kroner, og Danmark vurderer, at indkøbet er nødvendigt af hensyn til Danmarks sikkerhedsinteresser, så kan vi forlange, at våbenproducenter placerer ordre hos danske virksomheder for et tilsvarende beløb. Det fænomen kaldes modkøb, og en stor del af omsætningen i den danske forsvarsindustri kommer fra modkøbsprojekter.

Derfor gik der chokbølger gennem den danske forsvarsindustri, da åbningsskrivelsen kom. For EU-Kommissionen mener ikke, at Danmark er i sin gode ret til at pålægge producenterne modkøbsforpligtelser. Med afsæt i tre konkrete indkøb af pansrede mandskabsvogne, artillerisystemer og pansrede patruljekøretøjer åbnede EU-Kommissionen derfor en sag mod Danmark. Kommissionen gjorde i åbningsskrivelsen gældende, at de danske retningslinjer såvel som de modkøbsforpligtelser, der er pålagt i forbindelse med de tre indkøb, er i strid med artikel 34, 49 og 56 sammenholdt med artikel 346 stk. 1, litra b), i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).