Regeringen har ingen holdning til EU-luftpakke
Regeringens holdning til EU's luftpakke blæser i vinden.
Den nytiltrådte EU-Kommission planlægger at droppe en række initiativer, blandt andet luftpakken. Den idé har den danske regering dog endnu ikke nogen holdning til, oplyser miljøminister Kirsten Brosbøl (S) i et skriftligt svar til Folketinget.
”Kommissionen har endnu ikke færdiggjort sin liste over, hvilke forslag den påtænker at trække tilbage. Regeringen kan ikke forholde sig til listen, før Kommissionen har fremlagt den,” skriver Brosbøl i svaret.
Selv om Kommissionen endnu ikke har lagt sig fast, så har en række andre lande allerede en holdning til sagen.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters har miljøministre fra 11 lande - herunder Sverige, Tyskland og Frankrig, men altså ikke Danmark - skrevet til Kommissionen med en opfordring om at fortsætte arbejdet med luftpakken. Miljøministrene understreger i deres brev, at forslagene ikke kun har betydning for miljøet, men også kan bidrage med job og vækst ved at fremme nye teknologier.
Luftpakken har skabt dansk bekymring – ikke mindst i landbruget, fordi direktivet lægger op til, at Danmark skal reducere ammoniak-udslippet med hele 24 procent, hvilket er langt mere end andre lande. Landbruger frygter derfor, at luftpakken vil skade den danske konkurrenceevne.
Indsigt
Eggert Petersen99 årI dag
Professor em., orlogskaptajn, dr.phil., fhv. MF og MEP (S)
Bjarne Wahlgren80 årI dag
Professor i voksenuddannelse, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet
Anne Hauge38 årI dag
Særlig rådgiver, næstformand for Europa-Parlamentet Christel Schaldemose (S)
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Topmødet i Beijing har med et trylleslag gjort urovækkende krigsscenarie hyperaktuelt
- Historiestuderende: Lars Bojes kollaps er del af en europæisk tendens
- #dkpol: Lund har erklæret Løkke krig
- EU giver grønt lys til amerikansk toldaftale















