Lave Broch

Skal EU sælge våben til diktaturstater?

8. januar 2014 kl. 4:00
DEBAT: Det burde være nemt at svare nej på, om EU skal sælge våben til diktaturstater. Men det er det tilsyneladende ikke i EU, skriver Lave K. Broch fra Folkebevægelsen mod EU.
| Flere

EUdebatten

Af Lave K. Broch (Folkebevægelsen mod EU)
Kandidat til Europaparlamentet 

Da EU holdt topmøde den 19. og 20. december, var et af spørgsmålene, der stod øverst på dagsorden, hvordan EU's våbenindustri og våbenhandel kunne styrkes.

Set fra et EU-perspektiv drejer våbenindustrien og våbenhandlen sig om økonomi og beskæftigelse. Men EU's våbeneksport er til stor skade for freden og millioner af mennesker verden over. Diktatorer som Saddam Hussein og Muammar Gaddafi har været blandt storkøberne af våben i EU. Selv Syriens regime har tidligere været køber af våben i EU.

Opgør med EU's våbenhandel 
Skattefinansieret støtte til EU's våbenindustri er derfor en helt forkert vej at gå. Det er i stedet på tide, at der sker et opgør med den kyniske våbenhandel.

Ifølge Amnesty er der over 400 våbenfirmaer i EU. Omsætningen for EU's våbenindustri er på 172 milliarder euro om året – svarende til over 1.280 milliarder danske kroner. 734.000 EU-borgere arbejder direkte i EU's våbenindustri, oplyser EU's højtstående repræsentant – eller, om man vil, EU-præsident – Herman Van Rompuy i en interimsrapport fra juli 2013 vedrørende forberedelsen af årets sidste EU-topmøde.

EU's våbenindustri er stor, og EU er samlet set verdens næststørste våbeneksport. Det er næppe en titel, EU-tilhængerne i Danmark er stolte af. Nogle af dem afviser rent faktisk, at EU har noget med våbenhandel at gøre. Det er dog lidt besynderligt, når det nu er EU, der har lavet et adfærdskodeks for våbenhandel, og når det nu er EU, der bestemmer, hvornår en våbenembargo skal iværksættes eller ophæves. Med Lissabon-traktaten blev EU's forsvarsagentur desuden indskrevet i traktatgrundlaget, og forsvarsagenturet arbejder netop for at styrke EU's våbenindustri.

Styrket våbenindustri 
På EU-topmødets hjemmeside kunne man før topmødet læse: "Der skal udvikles et mere integreret og konkurrencedygtigt industrielt grundlag for den europæiske forsvarsindustri, f.eks. gennem et velfungerende forsvarsmarked samt forskning og udvikling. Det drejer sig også om beskæftigelse, innovation og vækst." 

Man kan derfor ikke beskylde EU for at feje spørgsmålet ind under gulvtæppet, og derfor er det også overraskende, at der ikke er større protester mod EU's skadelige politik, ikke mindst blandt fortalerne af EU, som et fredsprojekt.

Men det er på tide, at vi i Danmark får en debat om, hvad der kan gøres for at stoppe denne skadelige politik.

Danmark er i kraft af vores forsvarsundtagelse ikke med i EU's forsvarspolitik og EU's forsvarsagentur. Det kan vi være glade for. Men EU bestemmer over Danmarks regler for våbenhandel, og hvornår der skal laves våbenembargo.

Det var således EU, der ophævede våbenembargoen over for Gaddafi i 2004 og EU's "udenrigsminister" Catherine Ashton foreslog i december 2010, at EU skulle ophæve våbenembargoen over for Kina, der blev indført efter kinesiske soldaters massakre på ubevæbnede demonstranter på Den Himmelske Freds Plads i 1989.

Dette forslag er heldigvis blevet afvist. 

Men EU's stats- og regeringschefer besluttede på EU-topmødet, at der skal tages nye skridt for at styrke EU's våbenindustri. Det er simpelthen den helt forkerte vej at gå. Det er derfor afgørende, at Danmark fastholder forsvarsundtagelsen i EU, så vi ikke bliver endnu mere indsyltede i EU's støtte til våbenindustrien og den skadelige våbenhandel.

Danmark skal reagere 
Men derudover er det på tide, at Danmark officielt vender sig imod denne udvikling i EU. Danmark bør være et land, der tager initiativer til udvikling af folkeretten, fredsmægling og nedrustning. Det er også på tide, at de europæiske lande afvikler deres masseødelæggelsesvåben, og EU burde lave en officiel kulegravning af, hvilke regimer der har modtaget våben fra EU de seneste 10 år.

Verden har ikke brug for en ny militær supermagt, og verdens befolkninger har slet ikke brug for, at EU skal sælge flere våben. Våbenhandlen med diktaturstater og andre lande, der vedvarende bryder menneskerettigheder, må stoppes.

PS. For dig, der vil læse mere om emnet kan jeg anbefale en kronik, Bjørn Elmquist og jeg havde i Politiken den 19. december. Den findes her.

EUdebatten

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK