Von der Leyens varsel om EU-mindsteløn skaber fornyet dansk bekymring

MINDSTELØN: EU-Kommissionen vil til efteråret fremsætte lovforslag om mindsteløn i EU. Trods løfter om at tage hensyn til kollektive aftalemodeller udløser meldingen stærke reaktioner fra arbejdsmarkedets parter.

Alle skal have en minimumsløn," lød det fra kommissionsformand Ursula von der Leyen, da hun onsdag holdt tale om unionens tilstand.Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix

17. september 2020 kl. 05.00

Søren Elkrog Friis

Velfærdspolitisk journalist, Mandag Morgen

Rikke Albrechtsen

EU-redaktør

EU-Kommissionen har gentagne gange lovet, at deres initiativ ikke vil berøre den danske aftalemodel. Det er derfor yderst kritisabelt, at Kommissionen vil fremsætte EU-lovgivning uden holdbare garantier for, at vores model vil gå fri.
Jacob Holbraad
Adm. direktør, DA

Fakta

Bag om mindstelønnen

22 ud af EU’s nuværende 28 lande har i dag en national lovgivning om mindsteløn.
I Danmark lovgives ikke om vilkår på arbejdsmarkedet. Det aftales i stedet mellem arbejdsmarkedets parter ved overenskomstforhandlinger.
Forslaget om en fælles lovbestemt europæisk mindsteløn vækker bekymring i Danmark hos politikere, fagbevægelsen og arbejdsgiverne.
Den danske bekymring går blandt andet på, at det vil skade overenskomstdækningen i Danmark samt skabe mindre incitament for de lønmodtagergrupper, der endnu ikke er omfattet af en overenskomst.

Den årlige "state of the union"-tale, som blev afholdt onsdag, giver anledning til dybe panderynker hos arbejdsmarkedets parter.

Her slog kommissionsformand Ursula von der Leyen fast, at der snart vil blive fremsat et lovforslag om lovbestemt mindsteløn i EU.

"Alle skal have en mindsteløn," lød det fra talerstolen i Bruxelles.

Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her

Seneste fra EU

Kronik

Søren Lippert: I den nye regering er alt fra fødevarer til udlændinge blevet geopolitik

I mere end 40 år har globaliseringen sat retningen for dansk politik. Firkløverregeringen markerer et historisk brud. Sikkerhed, suverænitet og nationale interesser er blevet det nye kompas for alt fra fødevaremoms til udlændingepolitik, skriver Søren Lippert.

Søren Lippert

Christina Egelund er åben over for at ændre på modregning af forskningsmidler fra EU

Anders Ellekjær Rønne

Debat

Kristoffer Storm: EU’s nye asylpagt er endnu et skridt mod et Europa uden grænser

Kristoffer Hjort Storm

Nyeste job

Altinget søger studentermedhjælper til lead research på netværk

AltingetHovedstaden

Indsigt

Navnenyt

Om Inooraq Brandt
Nye konsuler for Japan i Grønland, Slovakiet på Fyn og for Island på Bornholm

Om Anne Valentina Berthelsen
Overblik: SF fordeler ordførerskaber

Om Jim Hagemann Snabe
Dansk erhvervsprofil skal rådgive von der Leyen om kunstig intelligens

Von der Leyens varsel om EU-mindsteløn skaber fornyet dansk bekymring

Søren Elkrog Friis

Rikke Albrechtsen

Søren Lippert: I den nye regering er alt fra fødevarer til udlændinge blevet geopolitik

Christina Egelund er åben over for at ændre på modregning af forskningsmidler fra EU

Kristoffer Storm: EU’s nye asylpagt er endnu et skridt mod et Europa uden grænser

Altinget søger studentermedhjælper til lead research på netværk

Indsigt

Nyhedsoverblik

Jeg skal ingen steder hen, sagde Mette Frederiksen. Og så fløj hun til Montenegro

Komikeren, der blev præsident: Zelenskyj vandt verdens respekt – men er ved at tabe ukrainernes tillid

Nu bliver Løkke også europaminister. Det er en fordel, mener han

Christina Egelund er åben over for at ændre på modregning af forskningsmidler fra EU

Ny regering vil købe flere våben fra Europa, etablere totalberedskab og give forsvarsindustrien sin strategi

Her er de nye regeringsudvalg

Vi vil ikke høre Claude diskutere med ChatGPT. Nu indfører Altinget retningslinjer for debat

Kristoffer Storm: EU’s nye asylpagt er endnu et skridt mod et Europa uden grænser